Af Morten Mauritson, farrådgiver
Da jeg som 24-årig skulle være far for første gang, var der især én ting, jeg savnede, og det var information. Jeg ville gerne vide, hvad der skulle ske med mig. Hvordan jeg skulle forholde mig til en gravid kæreste. Hvordan jeg skulle tackle alle følelser - både de gode og de dårlige. Og jeg ville gerne vide, hvad jeg skulle gøre for at blive den bedst mulige far.
Men jeg fik ikke meget hjælp hos mine venner. De slog bare spørgsmål hen med bemærkninger som: Det er bare 9 måneder, så er det overstået. Eller også begyndte de at tale om fodbold eller arbejde, inden jeg nåede at få svar på noget som helst. Så jeg gik på biblioteket, men fandt kun cirka 3.000 sider til mødre og sølle 10 sider til mænd.
Far med følelser
Derfor besluttede jeg, sammen med min kone Ninka, at vi selv ville skrive en bog om at blive far. En bog der gengav alle de følelser, der ikke bliver talt højt om. En bog der kun satte fokus på fædrene. Efter lange interviews med ærlige mænd blev det til "Far for første gang". Og arbejdet med bogen satte virkelig gang i mine tanker. For jeg opdagede, at mænd har meget svært ved at tale om de mest følsomme ting. Men at de virkelig har behov for at tale, og i virkeligheden er rigtig gode til at sætte ord på alle følelserne. Når bare de bliver gået lidt på klingen.
Mens vi skrev bogen, blev jeg far til Bertram. Mens jeg skriver dette, er jeg ved at blive far til endnu et barn. Og jeg glæder mig mindst ligeså meget som første gang. For jeg har opdaget, at den kærlighed en far kan give, sender en fantastisk varm og vidunderlig kærlighed lige tilbage i hovedet på ham. Mange mænd tror, at mødrene har patent på de stærke følelser for børn. Men på den måde sætter de sig selv på udskiftningsbænken. Og chancen for at komme ind i kampen bliver mindre og mindre. For børn har ligeså meget brug for deres fædre. De har brug for vores tilgang til tilværelsen, vores syn på det mindste spørgsmål og vores måde at opføre os på.
Emnerådgiver
Som mænd giver og modtager vi kærlighed anderledes en kvinder. Og det er med til at forme vores børn. Med til at give dem en forståelse af livet. En forståelse som de kun får, hvis vi fædre giver os selv lov til at give os hen til vores børn.
Jeg vil gerne hjælpe alle de fædre, der har svært ved at finde sig selv midt i gravide humørsvingninger, skrigende babyer, bindetrøjer og skrattende babyalarmer. Jeg vil gerne tale om sexlivet, der står stand by. Og jeg vil gerne være med til at vække den kærlighed i de kommende og nybagte fædre, der gør, at viljen til kæmpe sig til en plads i barnets liv bliver stor og ukuelig. For vi mænd er ikke vant til at føle, tale om følelser og til at støtte hinanden. Men vi er nødt til at slå den følelsesmæssige automatpilot fra, når det drejer sig om vores børn. Derfor glæder jeg mig til at starte som emnerådgiver hos forældre & fødsel. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at hjælpe fædre i den rigtige retning. Jeg ved selv, hvad det betyder, at vi satser ligeså mange følelser som moderen.
Fædre med fødselsdepressioner
I dag får flere og flere fædre fødselsdepressioner. I dag er 97 procent af alle fædre med ved fødslen. Men måske skal nogle i virkeligheden hjælpes til at blive væk. For fødslen kan være en meget traumatisk oplevelse for mænd. Vi føler os hjælpeløse, udenfor og er oven i købet bange. I dag forventes det, at mænd tager med til fødslen. Men mange har det dårligt med det, og derfor vil jeg gerne hjælpe alle dem der tvivler til at få styrke til at vente udenfor i den afgørende minutter. De, der ikke har noget problem med at være med, skal selvfølgelig. Men de der tvivler skal have chancen for at sige fra.
Kvinder er også velkomne
Selvom jeg skal være emnerådgiver på far-området, vil jeg også meget gerne hjælpe mødrene. For mange kvinder har måske svært ved at forstå, hvorfor deres mand pludselig bliver inaktiv og trist. Jeg ved, at mange mænd føler sig udenfor, og har svært ved at spørge om hjælp.
Men hovedbudskabet er, at vi mænd skal tage fat i os selv. At vi skal kæmpe meget mere for at blive kærlige, interesserede og fremfor alt aktive fædre. Vi skal også stå op om natten og skifte bleer. Vi skal også bruge vores kostbare nattesøvn på at trøste børn, der ikke længere skal sove i dobbeltsengen. Og hver eneste dag skal vi gøre alt hvad vi kan, for at blive elsket 100 procent af vores børn.
Denne artikel har været bragt i blad nr 4 maj 2002.