Forsiden -> Artikel arkiv -> Storesøster med mælk i brysterne
Storesøster med mælk i brysterneAf Christina Larsson, Hillerød Jeg har skrevet denne beretning om min ældste datters tanker og forventninger til sig selv som storesøster. Dette har jeg gjort, da det er kommet bag på mig, hvilke tanker hun har gjort sig, og for at viderebringe dette til andre forældre i håb om, at det kan hjælpe når der står familieforøgelse på menuen. Børn har selvfølgelig forskellige forventninger, der bl.a. er betinget af deres alder. Læs denne beretning som et eksempel på, hvordan et barn kan ræsonnere, når nyheden om en lillebror/søster bliver bragt, og hvis det kan hjælpe nogen - tja, så er det jo herligt!
Glæden var stor hos Amalie (3 år), da vi fortalte hende at hun skulle være storesøster. I tiden op til havde hun snakket meget om og leget, at hun havde en lillesøster. Hun virkede parat og interesseret. Lillesøster eller lillebror?Min veninde, Charlotte, skulle føde 2 måneder efter mig og hendes dreng, Oskar, er Amalies bedste ven. Vi fortalte Amalie, at Oskar skulle være storebror, og Amalie ville vide, om han fik en lillebror eller -søster. Det viste de ikke, men Amalie mente, at det var en lillesøster og sagde til mig "så bytter vi bare!" og slog ud med hænderne. Tja, så ville problemet med lillesøster og lillebror jo være løst. "Nej", svarede jeg, " det er jo vores baby, jeg vil da heller ikke bytte dig". "Så bytter jeg bare mig selv" svarede hun prompte og vendte sig surt om. Det var altså, med andre ord, en stor kamel at sluge, at skulle have en lillebror og ikke en lillesøster.Amalie gjorde sig en del tanker om det at blive storesøster, og vi læste bøger på biblioteket om emnet. Hun fortalte tit: "Når jeg bliver storesøster, så kan jeg ..." selv kravle op på toilettet, cykle på en tohjulet, får jeg store bryster med mælk (indoktrineret barn af moderen, som er ammerådgiver). Til at begynde med tænkte vi ikke nærmere over det, men som eksemplerne blev flere, kunne vi godt se, at hun havde en noget fordrejet forventning til sig selv som storesøster. Hun troede slet og ret, at hun blev meget stor. Storesøsters bekymringerEn dag da hun sad på toilettet, og jeg sad ved siden af og holdt hende med selskab, spurgte hun mig, om man kunne blive et barn igen, når man var blevet storesøster. Jamen søde lille barn, hun troede simpelthen, hun ville blive voksen. Vi fandt billeder i bøger og blade af storesøstre med deres små søskende, og refererede til hendes venner i børnehaven, der havde mindre søskende. Hun troede altså, at der ville ske en forandring med hende, og hendes størrelse og kunnen, når hun blev storesøster. Det var slet ikke faldet mig ind, og Amalie havde gået og "slosset" med den tanke. Selvom vi forsøgte at få de tanker ud af hovedet på hende, ville det ikke rigtig lykkes.En anden, måske mere alarmerende bekymring hun havde; en aften ved puttetid spurgte hun, hvem der skulle være hendes mor og far, når lillebror kom. Igen forsøgte vi, så godt vi kunne, at forklare hende sammenhængen. En ubehagelig tanke, at have at man mister sine forældre, når der skal komme en baby. Frem med det lyserødeI 35. graviditetsuge blev jeg scannet igen. Amalie var med og fortalte jordemoderen, at hun helst ville have en lillesøster, og grinende spurgte jeg, om hun ikke kunne trylle lidt, for vi havde tidligere fået at vide, at det var en dreng. Der blev tavst og søgt længe - endnu en sagkyndig dame blev tilkaldt, før det blev bekendtgjort: "Det er en kaffebønne, det er ikke en dreng." Det vil sige, det var en pige. Forbavselsen var stor og glæden enorm, især hos Amalie. Og jeg kunne genbruge alle de lyserøde kjoler, jeg havde syet med små roser på.Kærlig storesøster En lillesøster blev det, en dejlig lille Alma, som Amalie elsker og kysser hele tiden. (Mon ikke, hun ville være blevet lige så glad for en lillebror ?). Hun er utrolig glad for Alma og omvendt. Hun troede i de første par uger, at hun ville bliver voksen nu og spurgte mig, hvornår hun fik mælk i brysterne. En dag, hvor vi var på vej for at besøge mormor og morfar og Alma græd, spurgte Amalie om mormor havde bryster. "Jo, det havde hun da, svarede jeg, hvorfor det ?" Amalie svarede, at det var godt, for lillesøster var jo nok sulten. Nok er vi frisindede i vores familie, men jeg tror ikke, min mor vil overtage mit "job" som ammende. Jalousi har vi ikke set skyggen af (endnu), og Alma er nu 6 uger. Amalie er stolt og vil gerne fortælle om og fremvise sin lillesøster. Hun deltager gladeligt i pusleriet af lillesøster, synger, snakker og viser hende legetøj, nusser og kysser. Hun er ofte bedre til at trøste end os andre! Desuden er hun utrolig god til at udsætte sine egne behov, når Alma kræver mig. Amalie har tit set frustrationen i mine øjne, når den lille skreg, og jeg var ved at hjælpe eller lege med Amalie. Hun har så sagt, "jeg skal nok klare det selv, jeg kan godt mor, gå du bare". Vi er opmærksomme på, uden at overdrive, at vise interesse for Amalie, uden at blande lillesøster ind i det. Alligevel er jeg stolt over, hvor godt hun takler den store omvæltning, det er at blive storesøster. Jeg håber, at disse ord kan hjælpe andre forældre, og dermed deres børn, når der skal være familieforøgelse, for jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at min lille, ellers så kloge datter ville tro, at hun blev voksen over en nat. Denne artikel har været bragt i blad nr 8 oktober 2002.  Loading ...
|
 Vil du være medlem - tryk her |