Forsiden -> Artikel arkiv -> FAR OG MOR TALER MED HÆNDERNE!
FAR OG MOR TALER MED HÆNDERNE!Anne og Claus, begge i 30'erne er forældre til børnene: Mattias 5 år og Mathilde på 2 år. Deres hverdag ligner på mange måder alle andres. Alligevel er der en lille forskel. Claus og Anne er nemlig døve, mens begge deres børn er hørende. Af Elisabeth Brummerstedt, redaktør
Anne er født hørende, men da hun var omkring halvandet år gammel, blev hun pludselig døv. Trods mange undersøgelser har man aldrig fundet årsagen. En kendt tolkClaus og Anne havde ligesom alle andre lyst til at få børn, og havde ikke de store betænkeligheder ved dette.Da Anne blev gravid, var omverdenens reaktioner positive. F.eks. ved det første lægebesøg, hvor lægen lykønskede Anne. Til gengæld kunne konsultationsbesøgene hos jordemoderen godt have været bedre. Ikke at jordemoderen var dårlig, men Anne var nødt til at have en tolk med - og disse skiftede fra gang til gang! Ligesom mange sætter pris på at komme hos en "kendt jordemoder" - er det naturligvis rart, at det er en "kendt tolk", og især når det drejer sig om, noget så vigtigt som, at få et barn. For at være velforberedte til fødslen, valgte Claus og Anne at gå til fødselsforberedelse på hospitalet. Men for at kunne få udbytte af undervisningen var en tolk nødvendig. Desværre påtog hospitalet sig ikke den opgave at skaffe en tolk, så Claus og Anne måtte selv booke en tolk til kurset. Hørende børnDa tidspunktet for fødslen nærmede sig - aftalte Anne og Claus med en bestemt tolk, at de kunne bippe hende, når som helst. Som Anne forklarede, man har jo ikke lyst til at have hvem som helst med til fødslen, og derfor var det rart, at det blev netop denne tolk, som vi havde tillid til. Det var betryggende for både Claus og Anne at have tolken med til fødslen, som kunne formidle kommunikationen mellem personalet og dem.Under selve fødslen oplevede Anne pludselig, at hun blev følelsesløs i bl.a. hænderne. Det var meget frustrerende, for så kunne hun jo ikke kommunikere! Det endte med, at hun fik vestimulerende-drop, og kort tid efter blev Mattias født ved en ellers ukompliceret fødsel. Det tog flere uger inden lammelserne helt var væk.
Da Mattias var ca. 4 dage gammel skulle børnelægen undersøge ham. Lægen ville meget gerne lave en høreprøve for at se, om Mattias var døv. Men Anne forklarede lægen, at hun vidste, Mattias kunne høre. AmningenNår man lige har født sit første barn er alt nyt, og ofte er man som mor meget følelsesladet. Sådan var det også for Anne.Jeg spurgte, om hun havde fået en tolk til at hjælpe med at sætte hende ind i amningens kunst! Det havde hun desværre ikke. Heldigvis var der en god sygeplejerske, som tog sig tid til at hjælpe. Anne og hende skrev mange sider, hvor sygeplejersken besvarede alle Annes spørgsmål. Amningen kom godt i gang og Anne fik et godt ammeforløb uden de store problemer. Anden gang gik det hele meget nemmere på nær en enkelt brystbetændelse, som forsvandt af sig selv. Når barnet græderClaus og Annes hus er indrettet praktisk, så de kan reagere, når børnene f.eks. græder.I alle værelser på nær badeværelset er der monteret en lille lampe i huset. Lampen blinker forskelligt alt efter om det er telefonen eller dørklokken, der ringer. Når børnene græder, hver enten det er i barnevognen eller sengen, er der en lille mikrofon, der registrerer dette. Mikrofonen er i forbindelse med en vibrator, som Anne og Claus enten kan have på sig eller liggende under hovedpuden, når de sover. På den måde bliver de opmærksomme og kan straks reagere. MødregruppeAnne synes, det kunne have været en fordel for både hende og børnene at komme i en hørende mødregruppe, så de lærte nogen at kende i lokalområdet, men det kom hun desværre ikke.Hun ville ellers gerne, og hun synes, det kunne have været rart, hvis sundhedsplejersken havde taget hånd om det og også havde skaffet en tolk. Der er jo nok at se til med et lille barn i huset, og det kan være svært at skabe nye kontakter. Der findes mødregrupper for døve, men der er børnene ikke så jævnaldrene som i en hørende mødregruppe. Anne og Claus har selv nogen døve venner, der fik hørende børn nogenlunde samtidigt med dem - og dem har de så lavet deres egen "mødregruppe" med. InstitutionenMattias og Mathilde går i en integreret institution med børnehave og vuggestue.Det var meget anstrengende, da børnene skulle starte. Claus og Anne måtte bruge meget tid på at skrive frem og tilbage med pædagogerne. Det havde gjort indkøringen væsentlig nemmere, hvis der havde været en tolk til stede den første uge. Desværre ser kommunen anderledes på sagen. De ser 2 hørende børn og kan ikke forstå, at det kan være et problem for forældrene at skulle kommunikere. I dagligdagen er en kontaktbog dog en god løsning. Claus og Anne ville gerne fortælle om deres handicap til de andre forældre i børnehaven, så de bestilte selv en tolk til det første forældremøde. Desværre blev tolken syg, og Claus og Anne måtte se i øjnene, at der ville gå et helt år inden afholdelsen af det næste forældremøde. På eget initiativ valgte de derfor at skrive lidt om dem selv i børnehavens lille avis. De føler selv, at usikkerheden hos de andre forældre er blevet mindre. Alligevel kunne de godt ønske, at der var flere der henvendte sig til dem f.eks. for at træffe en aftale om at børnene kunne lege sammen. At udvikle sprogMange har det synspunkt, at børnene bare kan være forældrenes tolke. Men det mener Claus og Anne ikke.De lægger stor vægt på, at det ikke er børnene, der skal tolke. I så fald kunne børnene jo komme til at skulle tolke om dem selv f.eks. i institutionen. Desuden er børnenes ordforråd begrænset, hvilket kan medfører misforståelser og frustrationer. Selvfølgelig glædede Claus og Anne sig over børnenes første ord på tegnsprog, som er deres primære sprog i hjemmet. Men Claus og Anne er naturligvis også meget bevidste om, at børnene skal stimuleres til tale. Alle bedsteforældrene er hørende og de gør deres for at stimulere talen. F.eks. holder Annes far meget af musik, og han synger meget med børnene. Mattias og Mathilde har også en kassettebåndoptager, hvorpå de hører børnesange som alle andre børn. Anne har forhørt sig om, hvilke børnesange, man plejer at lære, og på den måde sørger hun for, at børnene lærer dem at kende, selvom hun ikke selv kender dem. Claus har sin egen måde at tale på, og han læser ofte godnathistorie for børnene. Denne samme bog læser Anne så for børnene på tegnsprog, og på den måde udvider de deres ordforråd. Idet hele taget er Claus og Anne meget opmærksomme på at hvad de hørende plejer at gøre, så de kan formidle det videre til deres børn. Børn af døve forældre Man har opdaget, at der er forskellige ting, man skal være opmærksom på, når det drejer sig om børn af døve forældre. Eksempelvis er børnene ofte dårlige til at tage imod en kollektiv besked. Børnene er meget visuelle idet, de er vant til, at man ser direkte på hinanden, når kommunikere. Det betyder, at børn af døve forældre f.eks. bør sidde forrest i skolen, så man er sikker på, at de får øjenkontakt med læreren og dermed opfatter beskeden også omfatter dem. Til næste år skal Mattias i skole, og Claus og Anne er så småt begyndt at forberede sig. Der er mange ting, der skal ordnes for at Mattias kan få en god start i skolen. Nye kommunikationsmulighederGenerelt er det blevet kommet mange nye kommunikationsmuligheder, der gør det nemmere for døve at kommunikere med hørende. Internettet og muligheden for at sende SMS-beskeder stiller døve på mere lige fod med alle andre.Men der er visse begrænsninger. F.eks. er der ikke meget information at hente ved at se TV-Avisen, fordi kun dele af den er tekstet. Sker der en katastrofe, hvor man opfordres til at gå indenfor og åbne for radioen, ja så er de døve ilde stedt. Trods de mange teknologiske fremskridt bliver tolkene ikke overflødige til f.eks. lægebesøg, kontakt med kommunen og lignende. At være hørehæmmet er at være som alle andre, de skal blot have lidt hjælp til at kommunikere, for at kunne deltage aktivt i det hørende samfund. Desværre er der ikke overflod af tolke, og de skal bestilles minimum en uge i forvejen. Tolkenes rolle er meget central, og kommunernes velvilje og forståelse herfor, er yderst vigtig, når man skal støtte familier, hvor forældrene har et høre-handicap.
Denne artikel har været bragt i blad nr 9 november 2002.  Loading ...
|
 Vil du være medlem - tryk her |