Forsiden -> Artikel arkiv -> Tine's ammehistorie

Tine's ammehistorie

Af Tine Basse Fisker,Roskilde

Min ammehistorie begynder længe før,selve amningen overhovedet var aktuel. Under sidste halvdel af graviditeten var jeg blevet scannet næsten hver anden uge pga. alt for mange plukkeveer og en meget blød livmoderhals, og dermed risiko for alt for tidlig fødsel. Ved alle disse scanninger sås det tydeligt, at fostret »sad op «, dvs. havde hovedet opad mod mine ribben.

Da jeg kom i 34.uge begyndte jordemoder og læger, som jeg jo løbende var i kontakt med, at tale om at vende fostret. I 36.uge blev det forsøgt, men uden held. Nu var kejsersnit slet ikke noget, jeg havde overvejet - det var den slags, andre kom ud for! Af samme grund overvejede jeg at insistere på en sædefødsel, men blev til sidst overbevist om det rigtige i at få foretaget kejsersnit.

Forberedelser til kejsersnit

Læger og jordemoder kunne naturligvis forberede mig på de rent tekniske detaljer i forbindelse med kejsersnittet, men det var meget svært at forholde sig til, hvordan et kejsersnit ville opleves, især fordi jeg var meget ked af, at mit barn skulle komme til verden på en operationsstue. Det var fra Forældre og Fødsel's temanummer om kejsersnit, jeg fik den bedste forberedelse til den følelsesmæssige side af kejsersnittet. Jeg læste bl.a. at kejsersnit kan gøre det vanskeligt at få gang i mælkeproduktionen. Dette hæftede jeg mig dog ikke særligt ved, da det i første omgang bare handlede om at få kejsersnittet overstået.
Den 10.oktober 2002 kom vores lille søn så frem i lyset. På opvågningsstuen umiddelbart efter operationen fik jeg min søn i armene for første gang og fik ham lagt ind på mit bryst på den nøgne hud. Han søgte straks efter brystet, og da han havde meget lavt blodsukker, var det nødvendigt, at give ham noget at spise hurtigt. Der var naturligvis ikke mælk til ham i brystet allerede på dette tidspunkt, så han fik en flaske med 20 ml. modermælkserstatning.

Amme-maraton

Så startede 10 dages amme-maraton. Vi var så heldige at få enestue, så min mand kunne være hos os på hospitalet samtlige 6 døgn, vi var der. Jeg lagde vores søn til brystet så ofte og så længe, han ville. Han diede ivrigt, men faldt også hurtigt i søvn og havde ikke kræfter til at die særligt længe. Efter 3 døgn med intens amning døgnet rundt og sår på brystvorterne af slidtage, havde vores søn tabt sig mere end de 10% han måtte, og det var nødvendigt at supplere med flaske efter hvert måltid. På dette tidspunkt begyndte jeg at blive lidt bekymret over, at al denne amning tilsyneladende ikke virkede, men personalet på Roskilde Sygehus var utrolig kompetente, og deres ro smittede naturligvis af. På 3.døgn begyndte jeg på personalets anbefaling at malke ud for at kunne se, hvor meget mælk jeg egentlig havde ... det var sørgeligt lidt, men hver en dråbe var dyrebar, og blev omhyggeligt hældt på flaske og givet til min søn. Derefter sad jeg troligt koblet til en malkemaskine hver 3.time døgnet rundt, 15 minutter på hvert bryst, hvilket kun gav 15-25 ml.i alt. Det var ikke sjovt!

Jeg VILLE amme

Heldigvis var han et ivrigt suttebarn, der suttede på hvad som helst, der kom forbi munden, så det var ikke noget problem at skifte mellem flaske og bryst.
Jeg må indrømme, at jeg var ved at være lidt tyndslidt over den mislykkede amning, men blev stædigt ved med malkemaskinen, for jeg VILLE bare amme ham. Personalet gjorde, hvad de kunne for at opmuntre mig, men det skinnede igennem, at de nok syntes, jeg snart skulle opgive forsøget, for der kom bare ikke mere mælk, uanset hvor længe jeg sad koblet til maskinen.

Zoneterapi

Da jeg havde siddet med malkemaskinen hver 3.time, 3 døgn i træk, mente personalet, det var tid til at holde op og i stedet bare supplere med flaske efter hver amning. Desuden snakkede vi om, at det måske hjalp, når vi kom hjem i fred og ro, og der ikke var det samme pres ved selve situationen.
Jeg spurgte dem, om de kendte til at man ved hjælp af akupunktur, zoneterapi eller anden alternativ behandling kunne gøre noget, og de sagde, at de da havde hørt om det, men at de jo ikke måtte anbefale det. Tilfældigvis havde vi under graviditeten fået zoneterapeut Kirsten Nielsens telefonnummer fra en seddel, der var hængt op i jordemoderkonsultationen. Opslaget handlede om behandling af kolik, men vi tænkte, at det kunne være, at zoneterapi også kunne hjælpe på mælkeproduktionen. Min mand var jo også med i kampen for amningen, og for ham var det hårdt at se mig kæmpe så indædt uden at der skete noget. Han ville bare have, der skulle ske »et eller andet«. Han tog derfor hjem fra hospitalet for at ringe til Kirsten. Hun kunne vist godt høre, han var lettere desperat, da han ringede, så hun fandt hurtigt en tid til os.

Dryppende bryster!

Dagen efter vi kom hjem, havde jeg den første tid hos Kirsten. Vi snakkede om hele forløbet og om kost og kosttilskud. Vi spiste rigtig mange grøntsager, frugt og mælkeprodukter og meget lidt kød. Kirsten mente, jeg skulle sørge for at få rigeligt kød, gerne »tungt« kød for at få protein nok til mælkeproduktionen. Det var sjovt nok også det, jeg helt atypisk havde haft meget lyst til sidst i graviditeten, selv om det passede meget dårligt med tunge gryderetter og kraftige supper i den hede sensommer 2002. Desuden gav Kirsten mig en ordentlig omgang skulder-og rygmassage og selvfølgelig zoneterapi. Så tog vi hjem og lavede en stor omgang oksegryderet. Kirsten anbefalede også, at jeg tog en kur med flydende Royal Gelly (kosttilskud, red.) samme dag.
Allerede efter første behandling kom der lidt mere gang i amningen - og det dryppede lidt fra mine bryster næste morgen, opmuntrende!

God opbakning

Dagen efter kom sundhedsplejersken for at tale om amningen. Vi lavede en plan, der gik ud på, at jeg kun skulle forsøge at amme i løbet af dagen. Sidst på eftermiddagen og om aftenen, når jeg selv var træt, skulle jeg give tilskud fra flaske. Det var en stor lettelse ikke at skulle give flaske efter hver eneste amning, men jeg var stadig meget ked af ikke at kunne amme ham fuldt ud og meget bekymret for, om han fik nok at spise. Samtidig blev jeg også endnu mere opsat på og overbevist om, at det skulle lykkes, især med den opbakning jeg fik fra både min mand, Kirsten og sundhedsplejersken.
Den næste uge gik med amning og kun ekstra modermælkserstatning om eftermiddagen og aftenen, Royal Gelly og masser af kødfyldte retter, hvor vi desuden begyndte at eksperimentere med at bruge tang i maden. Da jeg ugen efter havde været til zoneterapi for anden gang, skete der pludseligt noget. Den eftermiddag og aften kunne jeg pludselig give min søn så meget mælk, at han ikke ville have den flaske med modermælkserstatning, vi jo ellers havde lavet til ham. Og så havde han fået sin sidste flaske. Fra den dag var jeg simpelthen i stand til at amme ham fuldt ud, som jeg så gerne ville. Det var en kæmpe sejr, og jeg var så lykkelig for at kampen lykkedes.
Jeg kom til zoneterapi en enkelt gang mere. Her anbefalede Kirsten 2 forskellige slags kinesisk urtemedicin (tilpasset min situation), som ville styrke min blodkvalitet og give mig lidt mere energi og overskud, som jeg så rigeligt havde brug for lige nu. I dagene efter begyndte jeg ganske rigtigt at få mere energi, og vores hverdag blev mere overskuelig i takt med min stigende energi og amningen, der fungerede bedre og bedre.

Hjælp mod kolik

Da vores søn på et tidspunkt begyndte at få ondt i maven og lange skrigeture, fik han også nogle behandlinger hos Kirsten, hvor han både fik kinesiske urter og zoneterapi. Det nød han vældig meget, og skrigeturene holdt snart op igen.
Tilbage er kun at fortælle, at vores søn nu er 6 måneder, og jeg ammer stadig. Han er så glad for brystet, at det kun er en uge siden, han begyndte at få lidt fast føde, men kvindemælken er stadig hans primære ernæring, og han vokser og trives meget fint på min mælk. Jeg synes bestemt, det var kampen værd, men jeg ville ønske, nogen havde forberedt mig bedre på, at det kunne blive særligt vanskeligt at få gang i amningen pga. kejsersnittet. Jeg er ikke i tvivl om, det kun lykkedes, fordi jeg havde så fantastisk opbakning, både fra min mand, sundhedsplejersken og ikke mindst fra Kirsten, som både gav behandlinger og psykisk støtte til dette ammeprojekt.

Denne artikel har været bragt i blad nr 7 september 2003.

Loading ...

Vil du være medlem - tryk her

Forside Shop Vi tilbyder Foreningen
SiteMapCopyright Forældre og Fødsel, kontakt: