Forsiden -> Artikel arkiv -> En voldsom og hurtig forløsning - mor for første gang

En voldsom og hurtig forløsning - mor for første gang

Af Mette Petersen, Grevinge

Jeg var langt om længe blevet gravid og nød det! Jeg havde forinden aborterede 2 gange, så selv om jeg nød graviditeten vældig meget, var det også med en hvis bekymring for endnu en abort.

Gennem graviditeten satte jeg mig nogle "del-mål". Det første var at nå til uge 12, så var chancerne for abort reduceret til et minimum. Næste "del-mål" var uge 30, for blev vores kommende barn født der var chancerne for overlevelse gode. Sidste mål var uge 36, blev barnet født der, var det temmelig sikkert modent nok til at kunne klare sig uden hjælp - men så langt nåede vi aldrig!!!

Slap med skrækken

I uge 29 begyndte jeg at småbløde, og panikken beredte sig jeg vidste jo godt, at det ikke var normalt at bløde under en graviditet. Barnets kommende mormor er sygeplejerske på en neonatalafdeling, så jeg vidste godt, hvad der ventede et så lille barn. Vi slap med skrækken for denne gang. Jeg holdt hurtigt op med at bløde, uden at lægerne fandt årsagen. Jeg fik dog tilført et lungemodnende stof i tilfælde af, blødningen var tegn på en forstående fødsel, så havde barnet en større chance for overlevelse.

Foranliggende moderkage

Præcis ugen efter begyndte jeg at bløde igen, denne gang var lægerne mere ihærdige med at finde årsagen. Efter en gynækologisk undersøgelse og en indvendig scanning, kunne de konstatere, at livmodermunden var temmelig blød og at moderkagen lå foran fødselsåbningen. Jeg blev udskrevet med strenge ordrer om at aflaste meste muligt, dvs. ligge ned det meste af døgnet, samt med en tid til en ny konsultation, hvor der så skulle fastsættes en dato for et kejsesnit.

Panik

Bare 5 dage før den aftalte dato begyndte jeg for alvor at bløde. Jeg havde stået ganske stille og kigget ud af vinduet på min mand, som var ved at vande haven, og pludselig kunne jeg mærke noget vådt og varmt mellem mine ben. Der gik ikke mange sekunder, før det begyndte at dryppe på gulvet, og så bredte panikken sig - denne gang for alvor!

Jeg burde have lagt mig ned, men gik af Gud ved hvilken grund på badeværelset for at tørre mig lidt af. Efter at have snakket lidt med bl.a. denne kommende mormor, ringede vi 112. De ville komme så hurtigt som muligt, og jeg skulle bare lægge mig ned. Der er sikkert ikke gået mere end 10 min. fra vi ringede 112 og til ambulancen var her, men det føltes som en evighed. Jeg nåede endda at ringede igen for at kontrollere om de nu var på vej.

Vi har ca. 25 km til Holbæk Centralsygehus, hvor vi hører til de sølle 25 km. føltes som 500 km.

Jeg var så bange så bange svær, at jeg havde t ved at tænke. Tankerne fløj rundt i mit hoved, men det vigtigste var, om vores barn ville overleve?

Katastrofe kejsersnit

Da vi ankom til sygehuset stod personalet klar, der var oven i købet en dame som stod og holdt elevatoren åben. Jeg havde ikke grædt indtil da (og jeg som ellers har let til tårer), men da vi kom ind på fødestuen og hele rummet var fyldt med mennesker, som hev og flåede i mig (sådan følte jeg det i hvert fald) gik det op for mig, hvor alvorligt der her var og jeg græd fuldstændig uhæmmet. En laborant lagde drop i min ene hånd, en anden laborant tog blodprøve i den anden, en jordemoder nussede mig på armen og andre fik pillet bukserne af mig, så lægen kunne lave en gynækologisk undersøgelse. Det tog ikke lægen mindre end 1 min. at konstatere, at her skulle laves kejsersnit, og det skulle være NU. Lægen løb ud af døren mod operationsgangen, en jordemoder lagde kateter - og jeg bare græd!

Det var meget vigtigt for mig, at min mor, som var fulgt efter ambulancen, var der til at tage sig af vores barn. Vi er nemlig så heldige, at hun er ansat på neonatalafdelingen på Holbæk Sygehus, så der var ikke bedre hænder barnet kunne være i. Så hele vejen til operationsgangen lå jeg, temmelig højlydt, og formanede hende om, at hun skulle tage sig af barnet.

En fin dreng

Det næste jeg husker er en sygeplejerske på intensiv, som fortæller mig, at jeg er blevet mor til en lille dreng, som trods alt har det ok. Denne besked fik ikke umiddelbart de store moderfølelser frem. Jeg var meget chokeret. For bare 3 timer siden havde jeg være dejlig gravid, og her lå jeg nu og havde været skåret op og var blevet mor!

Frederik, som vores lille dreng kom til at hedde, vejede 2512 g og var 47 cm. lang, så han var en fin fyr, og fik efter lidt startvanskeligheder det godt.

Jeg husker ikke særlig meget fra det næste ½ døgn. Jeg var temmelig dårlig pga. narkosen og totalt overrumplet over at være blevet mor.

Mor er her

Næste formiddag, da Frederik var ca. ½ døgn blev han lagt, næsten nøgen, mellem mine bare bryster. Dét var noget som satte gang i moderfølelsen - jeg var bare solgt. Jeg veg faktisk ikke fra hans side de 11 dage, vi var indlagt.

På neonatalafdeling anbefaler man, at forældrene skriver dagbog, og de er her behjælpelig med at komme i gang. En sød sygeplejerske hjalp os, og skrev lidt for os de første 4 dage, hvor vi ikke selv havde overskud til at gøre det - derefter overtog vi selv.

Selv fødselsforløbet står temmelig klart i erindring, mens opholdet på neonatalafdelingen er lidt mere uklart, derfor er følgende uddrag fra vores dagbog:

I løbet af de første 4 dage skrev vores sygeplejerske som sagt lidt dagbog for os. Følgende er uddrag der fra:

Den 19/9-99

Du blev født d. 19. september 1999 kl. 20.52 ved katastrofe kejsesnit. Du fik flotte apgarscore; 10/1 og 10/5. Du skreg igennem med det samme og er en flot, lyserød dreng. Da du er født i 34. uge og har besværet vejrtrækning skal du indlægges på neonatalafdelingen. Her bliver du fulgt over, af din far, mormor og en børnelæge. Ovre på neo. blev du lagt i CPAP med en lille smule ekstra O2 end den vi indånder. CPAP er et system som er tilsluttet O2 og atmosfæriskluft. Du får en lille tryne i næsen, som gør, at du trækker vejret via modstand, det vil sige, at når du blæser ud skal du bruge lidt ekstra kræfter og det medfører at dine lunger bliver holdt udfoldet.

Du bliver også lagt i kuvøse, så vi kan holde godt øje med dig, du får sat nogle elektroder på brystkassen og en på foden. Du får også taget blodsukker og får noget mad på en lille sonde, som ligger i din næse.

At du har problemer med vejrtrækningen viser sig ved, at du knirker, men det aftager i løbet af et par timer og er helt stoppet næste morgen.

Den 20/9-99

Du ligger stadig i CPAP, og så er du blevet lagt i en varmekasse i stedet for kuvøsen. Det er dine forældre glade for, da kuvøsen virker så voldsom. Om natten er du blevet så suttelysten, at du kan holde 1/2 times`s CPAP pause, og det er godt, for du er bare så suttelysten hele natten, og du bliver derfor lagt til ved mor og suttede bare så flot.

Den 21/9-9

Du har fået en flot farve, det er nok gulsoten, der er ved at være der. Dit gulsot tal viste sig kun at være 144, så det er ikke endnu du skal i lys. Du dier stadig flot hos mor.

Alle dine overvågningsværdier er bare så flotte, så vi tog dig ud af CPAPén kl 9.30, og det klarede du bare flot.

Den 22/9-99

Du har kun haft 2 Sat-fald, men dem klare du selv, og det er okay når man er så ung. Også i nat har du bare suttet flot og ofte.

Følgende er også uddrag fra dagbogen, men det har vi selv skrevet:

Den 23/9-99

I morges havde du taget 51 g på. Hele dagen har du spist flot hos mig, lige indtil dit måltid kl. 16.30. Der var du nået at blive så sulten, at du bare græd og gabte efter brystet, som en fisk efter luft. Til sidst var du så opkørt, at du måtte have sonde, og jeg blev ked af det. Heldigvis sluttede du dagen af med at spise flot hos mig, far blev lige så glad som mor.

Så til dagens dårlige nyhed. Dit gulsot tal har nået grænsen, så du er desværre nød til at komme i lys (ikke så rart, synes mor og far). Du ligner en lille mand fra rummet med hue, strømper, lysbriller, sonde og 3 elektroder på maven. Vi håber, at du er et af de børn, som kan nøjes med 3 dage i lys. Men det er ikke sikkert, for du er meget suttelysten, hvilket vi selvfølgelig er meget glade for, men når du skal ud og sutte hos mor, er du ikke så meget i lys, som du burde.

Lige nu sidder du hos far, du er lidt urolig, men med en hjælpende hånd til sutten og en hånd på hovedet falder du til ro.

Den 24/9-99

Puha, Frederik ... du tærer på din mors kræfter, søvn bliver der ikke meget af.

I går aftes mens du ammede, var jeg nær død af skræk. Mens du lå og suttede nok så fint, fik du pludselig mælk galt i halsen. Du kom med et lille host, og jeg troede, at det var det. Men efter få sekunder begyndte dine alarmer at bippe, du var ved at blive kvalt i mælken. En sygeplejerske måtte over og ruske dig, og det hjalp hurtigt. Du suttede ganske upåvirket videre, mens jeg havde fået mig en voldsom forskrækkelse.

Du spiser bare så flot, og har ikke fået sonde siden i går, og vi er bare så glade.

Til stuegang i formiddags sagde lægen at hvis du fortsætter den kurs du har lagt, må vi snart få dig med hjem. Jeg bliver lidt bekymret, hvordan kommer det til at gå? Din far siger at selvfølgelig går det! Her i aften er jeg trist, jeg er bekymret for dig, Frederik, uden grund siger personalet. Far er meget bedre til at se de positive ting, som der er så mange af. Sygeplejerskerne og din mormor siger, at det er en helt normal reaktion, når man er blevet forældre.

Den 25/9-99

Du har i dag spist flot, og vægten stiger støt og roligt, jeg tæller hvert eneste gram. Forleden fik vi endda et flag på journal, fordi at du havde spist så flot.

Du har også fået taget blodprøve i dag, med lidt sukkervand i munden er det ikke meget du siger. Jeg bliver tvært i mod meget utilpas, får svedeture mm.

Ved stuegang fik du lov til at slutte din behandling i lys, det er skøøønt at ikke at være afhængig af, at du skal være derinde, men bare kan være i vores arme.

I dag har du haft 3 små dyk, sygeplejerskerne kalder dem ikke for rigtige dyk, men de bekymrer mig alligevel voldsomt. Jeg føler mig snart som er nervevrag, hver gang en alarm lyder farer jeg sammen.

Efter at have spist flot i morges, mente en sygeplejerske, at vi skulle prøve at lade være med at kontrolveje dig ved hvert måltid. Jeg ved nu ikke, om jeg synes om idéen? Tænk hvis du ikke får nok? Dit næste måltid, hvor du ikke skulle kontrolvejes, gik selvfølgelig ikke godt. Jeg var nervøs, og følte ikke du fik hvad du skulle have - du faldt bare i søvn. Ved de næste 2 amninger gik det bedre.

Den 26/9-99

I nat har du bare spist og spist og jeg er lykkelig! Når personalet kommer og vækker mig om natten nærmest springer jeg ud af seng, jeg synes at det er skønt at du "kalder" på mig. Lægen mener, at vi helt skal holde op med at veje dig. Men for min egen skyld "sniger" jeg mig til det engang i mellem alligevel, jeg vil så nødig have at du taber dig.

Du er nu også blevet så dygtigt at du selv må bestemme, hvornår du vil spise. I dag har jeg kun kontrolvejet dig en enkelt gang, så det går fremad!

Her kl. 20.52 er det præcis en uge siden du kommen til verden. Far og jeg står ved din lille seng, og tænker på hvor forfærdeligt det kunne være gået, hvis du ikke var kommet ud i tide.

Den 27/9-99

Da du blev lagt på vægten i morges havde du taget flot på.

Du er nu begyndt at være mere vågen, og interesser dig lidt for omverden, vi nyder at betragte dig.

I dag har vi taget et stort skridt:

Vi er kommet på udslusningstuen dvs. at vi snart skal hjem jubiiiiiii!

Du har også fået fjernet de sidste elektroder, nu ligner du snart en "rigtig" baby.

Den 28/9-99

Igen i morges havde du taget flot på dejligt!

Dagene går med amning, skiftning, amning osv. Og dagen for hjemsendelse er meget nær.

Den 29/9-99

I formiddags til stuegang fik vi besked om at vi må komme hjem i morgen vi er så lykkelige, tænk at vi kan få dig med hjem. Jeg har sendt far ud for at købe termometer til stuen, vi skal jo kunne holde øje med at der ikke bliver for varmt til dig.

Endelig hjemme

Da vi kom hjem fandt vi hurtigt en rytme, Frederik var en glad og trivelig dreng og vi nød at være blevet forældre. Under indlæggelsen gjorde personalet os opmærksomme på, at vi ikke kunne sammenligne Frederiks vægt og udvikling med børn født til terminen, det var vigtigt at trække de 6 uger fra. Det var dog ikke mange uger at det var nødvendigt. I løbet af kort tid lå han pænt placeret, endda lidt over gennemsnittet, på et vægtdiagram (også for børn født til terminen). Udviklingsmæssigt fulgte han også fint med, da han var ca. 7 mdr. kunne han sidde selv, kunne kravle da han var 7 ½ mdr. og gå da han var 11 mdr.

Klar, parat....

En gang i løbet af den første mdr. glemte jeg at trække de 6 uger fra, og det var i forbindelse med "øjenkontakt". Jeg havde jo læst at man kunne "forvente" øjenkontakt i kortere perioder, og det kunne Frederik bare ikke. Jeg prøvede ihærdigt at overbevidste mig selv om at det var helt ok, og alligevel forsøgte jeg dagligt at få øjenkontakt med ham på trods af, at han ikke var parat til det. Helt overbevidst blev jeg ikke, så da vi var til kontrol på sygehuset, da han var 5 uger, "luftede" jeg for børnelæge om han kunne være autist. Det mente han heldigvis ikke!!! Ganske rigtig, Frederik er ikke autist. Kort tid efter konsultationen var Frederik parat til øjenkontakt.

Rygning forbudt

Under indlæggelse på neonatalafdelingen blev vi klar over, at vi burde tage nogle forholdsregler for at beskytte Frederik mest muligt mod en evt. infektion. En ganske harmløs infektion, kan være meget alvorlig for et for tidlig født barn, og den risiko ville vi ikke løbe.

I den første tid, både under indlæggelsen og da vi kom hjem, bad vi besøgende vaske hænder før de rørte ham. Det kunne måske virke hysterisk, men hænder kan være en stor smittekilde, og som tidligere nævnt ville vi ikke løbe nogen risiko.

Rygning var ganske enkelt forbudt. Hjemme var det ikke det store problem at gennemføre, og blev vi inviteret ud forhørte vi også altid først om der blev røget, gjorde der det takkede vi pænt nej tak! Det kom dog aldrig til at give de store problemer, familie og venner har været meget forstående heldigvis! Jeg siger heldigvis, for jeg har oplevet adskillige episoder blandt venner og familie, hvor voksne almindelig fungerende mennesker bare ikke vil forstå, at rygning kan være aldeles skadeligt for et for tidligt født barn.

Taknemlighed

På trods af sin lidt for tidlige fødsel har Frederik ikke været mere syg end andre børn nok tværtimod. Jeg er sikker på, at det har gavnet ham, at vi "passede lidt" på ham, og samtidig er han blevet ammet vældig meget, og har været/er hjemme hos mig, så også de ting har været med til at styrke hams immunforsvar.

I dag er Frederik, som blev 5 år i september, en glad og trivelig (og fræk, det må ligge til navnet) dreng, som ikke er præget af at være lidt for tidlig født.

Når vi tænker tilbage på den tid i september '99, er det med blandede følelser. Vi oplevede Neonatalafdelingen på Holbæk sygehus som en afdeling hvor vi følte at der ikke alene blevet taget meget kompetent og kærligt hånd omkring Frederik, men også både min mand og jeg følte os trygge. Og vi skylder personalet på fødegangen en stor tak for den indsats de ydede, da Frederik skulle hjælpes til verden.

Forældrereaktioner

At blive forældre så hurtigt og på sådan en voldsom måde og så med de efterfølgende bekymringer der kommer, når man bliver forældre som vi gjorde, er noget der lige skal fordøjes. Efterfølgende kan jeg se at nogle af mine reaktioner bar præg af dette.

Jeg reagerede bl.a. ved faktisk næsten ikke at overlade Frederik til andre end hans far (selvfølgelig). Jeg havde det bedst ved at have ham tæt ved mig hele tiden.

En anden reaktion var min vægtfiksering, som også dagbogen afspejler. Jeg var så hulens bange for at Frederik ikke fik nok mælk ved mig, og derved tabte sig, at jeg ammede ham mere end måske nødvendigt. Som også jeg har skrevet i en tidligere beretning, havde jeg haft svært ved at blive gravid og holde på børnene, gravid duede jeg heller ikke til at være, føde slet ikke, men amme det VILLE jeg. Det lykkedes også med bravur, Frederik blevet ammet uden de store problemer til han var 3 ½ år.

Jeg har valgt at blive emnerådgiver inden for emnet "For tidlig fødte børn" og jeg er i dag også uddannet ammerådgiver. Alle der har brug for en snak er meget velkommen til at kontakte mig. Mit telefonnummer står bag i bladet på listen over ammerådgivere og på listen over emnerådgiver.

Efterskrift: Mette har i dag hele tre drenge, Frederik har fået to brødre; Mads og Oscar på hhv. 3 1/2 og 1 år. Mads er også født ved kejsersnit også pga. foranliggende moderkage, og Oscar er født helt almindeligt ved en vaginal fødsel. Læs Mettes andre fødselsberetninger i kommende blade.

Denne artikel har været bragt i blad nr 1 februar 2005.

Loading ...

Vil du være medlem - tryk her

Forside Shop Vi tilbyder Foreningen
SiteMapCopyright Forældre og Fødsel, kontakt: