|Forside |Shop |Vi tilbyder |Foreningen |
Annonce
Forsiden -> Artikel arkiv -> Kronen på værket
Login


Husk mig
  

Kronen på værket

Af Sara Mac Dalland, København

BeløningenHanne fortæller: På billedet er det Amalie Jelstrup. Hun blev født 25/9-91, som en af de første af mine hjemmefødsler, efter jeg var startet som selvstændig. Det er Ulla Jelstrup's ældste datter. Ulla, som efter denne fødsel blev kontaktperson omkring vandfødsler i F og F igennem mange år. Den yngste( næstyngste, da den yngste ikke var kommet til stede endnu, da billedet blev taget) var "lille pige Friis", født den 1/10-05.
Prøv at forestille dig, at du har været jordemoder i 39 år. Det er tid for at gå på efterløn med god samvittighed. Dine betænksomme og søde kollegaer har arrangeret en afskedsreception i det lokale forsamlingshus i Asnæs. Under festligheden skal alle de børn, der er tilstede, og som du har hjulpet til verden, først komme op med et tændt stearinlys og sætte det foran dig og bagefter gå op på scenen. Det myldrer frem med store og små ­ den ældste omkring de 20 år og den yngste 6 dage. Efterhånden står der vel 60-70 børn på scenen med et rødt papirhjerte om halsen, hvor der står "jeg er Hannes barn", mens alle synger en lille sang. Meget rørende.

Sådan var det for Hanne Lunøe, da der blev holdt afskedsreception i Asnæs forsamlingshus. Rigtig mange af de børn, hun har taget imod i Odsherred gennem sit lange jordemoderliv, havde sammen med deres forældre fundet vej til deres jordemoders afsked. Det var tydeligt for enhver, at Hanne er meget afholdt både af kollegaer og af de forældre, hun har assisteret.

Det er ikke mange i sundhedsvæsenet, der får så flot en afsked. Men Hanne Lunøe er ikke fru hvem-som-helst, og hun har heller ikke været ansat hos det offentlige i mange år. Hanne Lunøe er kvinden bag Vestsjællands Amt hjemmefødselsordning, hvor hun som privatpraktiserende jordemoder har hjulpet hjemmefødende siden 1991. I dag har ordningen 4 tilknyttede jordemødre, og amtet har en hjemmefødselsprocent på 4 % mod knap 1 % i resten af landet. Hvilket må kaldes en succes.

Men der har været en lang vej. Efter i 10 år at have arbejdet i Hørsholm ­først som privatpraktiserende, senere som offentlig ansat jordemoder ­ kom Hanne Lunøe til Odsherrred og arbejdede på Nykøbing Sjællands lille fødeafdeling, til den lukkede i 1987. Efter en kort periode på Holbæk Sygehus bestemte hun sig for, at det simpelthen ikke kunne være rigtigt, at kvinder ikke kunne få lov at føde i ro og mag. Hanne satte alt på et bræt og startede som privatpraktiserende, hvor betalingen var, hvad familierne havde råd til! I starten fik Hanne på nakken - hun måtte ikke være medlem af fagforeningen, da hun ikke var ansat på hospitalet, og politikerne modarbejdede hende. Heldigvis var der nok kvinder, der ville føde med Hanne, og efter mange kampe fik hun til sidst en betalingsordning med amtet, således at amtets kvinder kunne føde vederlagsfrit i eget hjem. I årene 95-96 arbejdede hun sammen med Susan Christensen, der helt fra starten havde trådt til, når der var travlt. I 1998 kom der en ekstra jordemoder på - Anne Persson - og de delte amtet imellem sig.

Men Forældre og Fødsel støttede Hanne Lunøe. Efter foreningens lille takketale til hende for hendes store indsats for at bevare den naturlige fødsel og hjemmefødsel, takkede Hanne os (det vil sige foreningen, da de fremmødte ikke var gamle nok) for vores opbakning, dengang hun stod alene mod systemet. F.eks. fik Hanne Lunøe Foreningens pris i 1995.

Hanne, du fik en flot og bevægende afskedsreception efter en bemærkelsesværdig karriere. Tak for din indsats. Vi er mange, der er dig taknemmelige ­ og så er der nok en del familier rundt om i Odsherred, der håber på, at du indimellem stadig vil tage imod ved en familieforøgelse....

"Det myldrer frem med store og små ­ den ældste på omkring de 20 år og den yngste på 6 dage. Efterhånden står der vel 60-70 børn på scenen med et rødt papirhjerte om halsen, hvor der står: "Jeg er Hannes barn", mens alle synger en lille sang." koret

Denne artikel har været bragt i blad nr 8 december 2005.

X
Loading ...

Annonce

Vil du være medlem - tryk her


Forside    Shop    Vi tilbyder    Foreningen
SiteMapCopyright Forældre og Fødsel, kontakt: