Den gode fødsel - en ny antropologisk undersøgelseAf Anna Ladefoged, næstformand i Forældre og Fødsel "Dejligt med en rapport, som understreger de behov, mange har forsøgt at gøre opmærksom på! MEN stadig mange ubesvarede spørgsmål, fordi vi ikke har spurgt nok! Vi behøver fortsat forskning for at kunne forbedre forholdene for både mor, far og barn før under og efter fødslen."Disse var nogle af ordene fra Lillian Bondo (formand for Dansk Jodemoderforening), da hun indledte talerrækken en junidag 2005, da rapporten "Den gode fødsel" blev fremlagt i et godt fyldt auditorium på OUH ( Odense Universitets Hospital ). Arrangørerne var arbejdsgruppen bag projektet fra DSOG ( Dansk selskab for obstetrik og gynækologi ), som i flere år har beskæftiget sig med "den unormale fødsel", men for at definere dette opstod behovet for at definere "den normale fødsel" - som blev til "den gode fødsel". Arbejdsgruppen ville gerne have foretaget en undersøgelse af, hvad de forskellige interessanter (det fødende par, fagpersonalet og samfundet ) omkring fødselsbegivenheden opfatter som en "god fødsel". 2 antropologer blev hentet ind til at hjælpe med dette studie, som altså er den nyeste og mest omfattende undersøgelse af behov, forventninger og oplevelser af fødsler ( på hospitalet vel at mærke....) FortællingenDe to antropologer har over 8 måneder i 2004 undersøgt begrebet "den gode fødsel" vha. 42 frivillige par førstegangsfødende, som lod sig interviewe både før og efter fødslen og sør'me også lod antropologerne være til stede under fødslen. Antropologerne tager udgangspunkt i FØDSELSFORTÆLLINGEN og gør i deres rapport rede for "den narrative teori" og " det narrative begrebsapparat", der danner ramme om analysen af "den gode fødsel". Kort fortalt handler det om, at parrene skaber fortællinger om deres fødsel både før og efter fødslen. ligesom personalet og parrene i fællesskab forsøger at skabe den bedst mulige fødselsfortælling under selve fødslen (direkte citeret fra rapporten ).ModtagelsenTilhørerne til rapportens fremlæggelse var en blandet skare af jordemødre, studerende, sygehuspersonale og andre interesserede; deriblandt undertegnede med titel af næstformand i FogF og til lejligheden udstyret med 7. måneds gravid mave.Det var en spændende dag på mange måder; selve præsentationen af rapporten var selvfølgelig meget refererende, men fungerede som en god appetitvækker til selv at læse hele rapporten! Jeg syntes også, det var interessant at høre obstetrikernes baggrund for at få lavet denne undersøgelse, hvilke kriterier de havde ønsket sig, antropologerne skulle arbejde ud fra, og ikke mindst hvad de havde tænkt sig at bruge konklusion(erne) til. Mest spændende og medrivende var nu debatten blandt tilhørerne, hvor rapporten blev vejet og rost, men også på nogle punkter fundet for let. Arbejdsgruppen blev især af de mange jordemødre afkrævet mange kritiske spørgsmål, som blandt andet fokuserede på valget af interviewede ( alle 1.gangsfødende )og manglende repræsentation af hjemmefødende. Jeg vovede også skindet og pegede på, at en svaghed ved undersøgelsen kunne være, at alle de deltagende par var 1.gangsfødende. Der blev lagt stor vægt på KONTINUITET, som en af de allervigtigste faktorer, og her pointerede jeg, at flergangsfødende måske ikke havde givet et så rosenrødt billede af oplevet kontinuitet, når jordemødrene rendte fra den ene fødsel til den anden, og når efterfødselssamtaler stort set ikke fandt sted. Arbejdsgruppen svarede, at en af begrundelserne for valg af de interviewede var, at 1.gangsfødende er ufarvede af systemet, og at undersøgerne var nødsagede til at begrænse sig. Der var dog også meget ros fra jordemødrene, idet antropologernes studieformål ligger jordemødrene meget på sinde: "Hvordan bliver en fødsel en meningsfuld oplevelse fortælling og ikke blot en biologisk begivenhed?". Alle tilstedeværende kunne kun være enige i, at nøgleordene til at opnå dette er: kommunikation og den fødenes oplevelse af kontrol og kontinuitet. "Rapporten skal bruges til at gøre politikerne opmærksomme på svangreomsorgen! Men vi skal også huske, at ændringer måske kan føre til værre forhold..." Således afrundede Lillian Bondo seancen med både at opfordre og advare! Arbejdsgruppen håber dog på, at rapporten netop med sin positive titel "Den gode fødsel" kan skabe fokus på forbedringer i stedet for forværrede forhold på landets fødeafdelinger. Arbejdsgruppen håber også på at kunne følge rapporten op med flere og mere kvantitative undersøgelser af begrebet "Den gode fødsel". Denne artikel har været bragt i blad nr 1 februar 2006.  Loading ...
|
 Vil du være medlem - tryk her |