Af Susanne Vestergaard, ammerådgiver og barslende redaktør
Ja, overskriften kunne jo lyde, som om vi ammerådgivere mødtes for at sidde i en evig, salig rus og amme i hyggelig rundkreds det gjorde vi ikke til trods for at der godt nok er en hel hob af nye babyer blandt de nuværende ammerådgivere!Derimod fik vi vendt og drejet ammeproblematikker, erfaringer med ammevejledninger samt det materiale, vi benytter i ammerådgivningen og gennem nogle gode oplægsholdere blev vi desuden fyldt godt op med ny og opdateret viden om emner inden for ammerådgivningens felt.
At skulle af sted til en hel weekend spækket med ammerelateret stof er en ny oplevelse for ammerådgiverne i FogF. De sidste år har ammerådgiverne kun kunnet mødes på landsplan nogle få timer i en udvalgt del af foreningens årlige landsmøde men med gode midler fra fonde har det i år været muligt at arrangerer en hel weekend for ammerådgiverne og det var ikke bare skønt, men også klart tiltrængt!
På det veltilrettelagte program var både en lang række af punkter, hvor ammerådgiverne skulle tage egentlige beslutninger om problematikker vedr. ammerådgivningens arbejde i foreningens regi, samt en masse emner med oplægsholdere, der skulle berige ammerådgiverne med nyeste viden, gode input og faktuel opdatering.
Fredag aften sluttede med en masse hygge og en herlig kagekonkurrence, med en masse snak og spontan underholdning. Sengetiden blev noget sen til trods for, at der ventede et skrapt program for lørdagen...
Formiddagen bød på indlæg fra Tine Vinther Jerris fra Ammekomiteen og af sundhedsplejerske Birthe Bonde, der fortalte om indførelsen af Det spædbarnsvenlige initiativ for sundhedsplejen.
Det var både spændene og underholdende og for en stor del af ammerådgiverne var det meget nyt at høre om sundhedsplejerskernes arbejde med WHO's 10 skridt mod vellykket amning. Spændende og ret så fascinerende, at det faktisk kan lade sig gøre at gøre en hel sundhedspleje spædbarnsvenlig!
Tine og Birthe supplerede hinanden godt, og Tine - der jo også selv er tidligere ammerådgiver i FogF regi - havde et par nye og gamle amme-anekdoter at farve formiddagens program med.
Tine sluttede med at konkretisere, at det for Ammekomiteen og alle os andre velsagtens også ikke er så væsentligt, at ammeforløbet er langt, men derimod at det ammeforløb, der er - og har været - blev lykkeligt!
Ingrid Nilsson berettede desuden om de for tidligt fødtes ammeforløb og ammeproblemer. Bl.a. omtalte hun hormonet oxytocin som værende "bondingshormonet" altså det, hormon der får "bundet" den symbiose, der skal være mellem mor og barn, og som er så væsentlig for en vellykket amning også for de for tidligt fødte. Ingrid Nilsson mener, at de for tidligt fødte børn har samme ammeproblematikker som børn født til tiden blot er de for tidligt fødtes problemer større og forekommer langt oftere.
Ingrid Nilsson præciserede igen at hudmod-hud ER det, der skal til, for at det hele går så problemfrit som muligt og slog også fast med 7 tommers søm at "der ikke kan gives for meget hud-mod-hud kontakt!"
Desuden var der en del om suttebrikker, narresutter mv. til specielt de for tidligt fødte. Her kan en suttebrik være lige dét, der skal til for at få gang i amningen hvorimod narresutten aldrig er af det gode ... ikke så meget pga. det, vi kalder sutteforvirring, men derimod fordi hver gang narresutten er i munden, bli'r barnet ikke tilbudt brystet!! Sutten kommer for ofte på banen og det bli'r svært at aflæse barnets signaler og lettere at stikke sutten end at skulle give sig tid til at amme. En undersøgelse af 700 børn viste, at færre børn ammes fuldt ud ved 4. mdrs. alderen, hvis de havde fået tilbudt narresut.
Sluttelig berettede Ingrid Nilsson om brystoperationer; dels de brystforstørrende operationer - der sjældent er årsag til de store ammeproblemer - og dels de brystreducerende operationer.
Mht. de brystforstørrende operationer er problemet, når amningen kommer til, oftest, at der opstår "lagerproblemer" dvs. at implantatet optager pladsen for mælken. Lettest går det, hvis implantatet er lagt bag brystmusklen, for så er der mest "frirum" til at have mælkelageret fyldt.
Mht. de brystreducerede kvinder, der skal i gang med at amme, er succesraten mest et spørgsmål om operationsmetoden altså om hele areola har været "løftet af " under reduktionen, eller om der er brugt en operationsmetode, hvor areola er fastholdt i en "stilk" og dermed til stadighed har mælkegange og nerveender for en stor dels vedkommende intakte. Det er de sidstnævnte, hvor amningen har størst sandsynlighed for at ende med en succes.
Desuden snakkede Ingrid Nielsson en del om viden om, at der ikke må stimuleres/udmalkes på brystreducerede kvinder, da det øger risikoen for dannelser af abscesser i brystet og muligvis kan skade arvævet i brystet. Brystreducerede kvinder, der gerne vil amme, skal altså udelukkende stimuleres via barnets sutten på brystet, og også her gælder det, at lidt brystmælk er bedre end ingen brystmælk.
Sammen med ammerådgiver Anne Kvorning gav Jens Kruse ammerådgiverne mulighed for at skyde frit med spørgsmål om svampebehandling/svamp i brystet.
Jens Kruse gennemgik den viden, der umiddelbart er på området, og vi fik genopfrisket det, vi som ammerådgivere gerne vil og helst skal vide om emnet. Der blev flittigt spurgt ind til konkrete cases fra vores ammerådgivninger, og også egne erfaringer fra ammerådgivernes egne rækker blev vendt og gav os alle mere indsigt.
Efter at være blevet fyldt heftigt på en hel dag, skulle vi nok egentlig have ligget sødt sovende i vores senge, men der er for meget gang i foreningens ammerådgivere, så atter en hyggelig og morsom aften blev det til med egentlig erfaringsudveksling, men sandelig også med sjov og ballade, masser af kage fra gårsdagens konkurrence samt en hel del amning af de medbragte babyer og småbørn. Det blev sent, før vi fik ryddet de sidste kagekrummer og fumlet med de sidste slynger og fik proppet os godt ned i dynerne...
Derefter fik vi i mødelokalet en veloplagt sundhedsplejerske på besøg. Det var Vibeke Hejgaard, der ville brede sig ud over emner som "At blive mor", "Den psykologiske graviditet", "Milepæle i barnets udvikling", "Ernæring", "Modertyper", "Ammemønstre" og "Unge mødre".
Kort inde i sit oplæg blev Vibeke Hejgaard dog afbrudt af spørgelystne ammerådgivere, og det fortsatte formiddagen igennem.
Da emnet søvn kom op, ville debatlysten ingen ende tage, og undervejs i den heftige debat viste Vibeke Hejgaard med et lånt spædbarn fra forsamlingen, hvordan hun fx vejledte i at bringe et uroligt barn til ro. Ammerådgiverene så nysgerrigt til ikke alle var lige imponerede, og der var fortsat en del debatlyst blandt forsamlingen.
Ammerådgiverne i Forældre og Fødsel er ofte med på en del af foreningens mailgrupper, og her er emnet søvn og vejledning især de professionelles vejledning ofte, ja faktisk MEGET ofte, en varm kartoffel og noget, der kan skrives en hel del om. Enden på dette bør nok blive, at foreningen laver et nyt temanummer om små børns søvn og om hvordan forældre kan-skal-bør anskue og håndtere denne del af livet som forældre og opdragere.
Egentlig var det vist ret utaknemmeligt at være oplægsholder for flokken af ammerådgivere men Vibeke Hejgaard klarede det og tog udfordringen i stiv arm!
Efter en omgang frokostsandwichs blev det tid for at stoppe påfyldningen af ammerådgiverne men én ting er vi vist alle enige om; der bør være mindst et træf hvert andet år udelukkende for ammerådgivere det var meget, meget opfriskende, energigivende og på mange planer indsigtsfuldt at være på ammekonference for foreningens ammerådgivere 2005.
Denne artikel har været bragt i blad nr 1 februar 2006.