At være ammerådgiver - TIL AMMETRÆFReportage fra ammerådgiverkonferencenAf Susanne Vestergaard, ammerådgiver og barslende redaktør Ja, overskriften kunne jo lyde, som om vi ammerådgivere mødtes for at sidde i en evig, salig rus og amme i hyggelig rundkreds det gjorde vi ikke til trods for at der godt nok er en hel hob af nye babyer blandt de nuværende ammerådgivere!Derimod fik vi vendt og drejet ammeproblematikker, erfaringer med ammevejledninger samt det materiale, vi benytter i ammerådgivningen og gennem nogle gode oplægsholdere blev vi desuden fyldt godt op med ny og opdateret viden om emner inden for ammerådgivningens felt. At skulle af sted til en hel weekend spækket med ammerelateret stof er en ny oplevelse for ammerådgiverne i FogF. De sidste år har ammerådgiverne kun kunnet mødes på landsplan nogle få timer i en udvalgt del af foreningens årlige landsmøde men med gode midler fra fonde har det i år været muligt at arrangerer en hel weekend for ammerådgiverne og det var ikke bare skønt, men også klart tiltrængt! På det veltilrettelagte program var både en lang række af punkter, hvor ammerådgiverne skulle tage egentlige beslutninger om problematikker vedr. ammerådgivningens arbejde i foreningens regi, samt en masse emner med oplægsholdere, der skulle berige ammerådgiverne med nyeste viden, gode input og faktuel opdatering. Præsentation og ammemapperevisionAmmerådgivningens koordinator Mette Høstrup havde sammen med ammerådgiver Anja Høgstrup og formand og ammerådgiver Anne Kvorning stået for det store arbejde med at arrangere weekenden for ammerådgiverne. Fredagen var - ud over præsentation og en "landet rundt" runde - også fyldt med en masse væsentlige punkter, der skulle tages beslutning om. Bla. skulle ammerådgiverne beslutte sig for, hvad der skal ske med den ammemappe, der i øjeblikket bruges til at uddanne aspiranter ud fra. Den er ikke tidssvarende, og desuden er der overlapning af de egentlige emner i de udvalgte artikler og beretninger. Det gav en lang og god debat, før ammerådgiverne besluttede at nedsætte et mindre udvalg af ammerådgivere, der skal forestå en gennemgribende oprydning og revidering af mappens indhold samt finde en ny form, som mappens indhold skal sendes ud under. Dette kunne evt. være på cd-rom men da der var mange divergerende meninger om netop dette punkt, så blev også dette en beslutning, som det lille revideringsudvalg skal finde ud af at komme med forslag til.AmmetelefonenDer var også en lang debat om foreningens ammetelefon. Den kørte indtil for nylig med vagtplan for ammetelefonen hver aften mellem kl. 20 og 22 og det var en meget meget flot og fin service at have åben telefonrådgivning hver eneste aften året rundt men efterhånden var det bare nogle ganske få af ammerådgiverne, der havde energi, mod på, lyst til og mulighed for at dække vagterne, og det blev for surt. Der har tidligere været en hed debat om, hvorvidt vi ammerådgivere skulle pålægges at tage et bestemt antal vagter hvert år for at sikre, at vi alle dækker vagttelefonen men dette faldt ikke i god jord hos de frivillige ammerådgivere. Netop fordi man som ammerådgiver stiller sig selv og sin tid til rådighed via egen telefon på alle tider af dagen, og fordi man har uddannet sig for egen regning og desuden hele vejen igennem er frivillig, der gør en kæmpeindsats, virkede det for vildt, at vi skulle pålægges at skulle tage vagttelefonen også selv om det bare ville være få gange om året. Enden på det hele blev, at foreningen måtte lukke for vagttelefonen for nogle måneder siden og på ammkonferencen blev emnet nu atter taget op og desværre måtte vi ammerådgivere også her på konferencen sande, at netop det med at dække vagttelefonen, samtidig med at vi alle står til rådighed fra vores egne telefon, bare ikke er muligt. Ammerådgiverne er aktive kvinder, der også selv har små børn, og netop tidsrummet mellem 20 og 22 er ofte svært besat i de små hjem, så vagttelefonen forbliver lukket.NetrådgivningenNoget andet er foreningens tilbud om ammerådgivning via hjemmesiden/nettet. Det er en måde og en funktion, der virkelig fungerer og her viste det sig, at der blandt ammerådgiverne på konferencen også var nogle stykker, der gerne tager en tørn med den form for rådgivning også det kan vist lettere kombineres med familiens øvrige liv... der er i øjeblikket ammerådgivere nok, der dækker netrådgivningen, så den ser ud til at fortsætte i bedste velgående...Nye ammerådgivereForeningen har i det forløbne år fået endnu tre nye ammerådgivere uddannet. Disse blev præsenteret på konferencen og fik alle tre under stor glæde og moro overrakt deres ammerådgiverbeviser og fik et par ord med på vejen af deres vejleder. Dejligt med flere ammerådgivere stort tillykke til dem og til hele foreningen og alle de kommende rådsøgende ammefamilier i Danmark!Fredag aften sluttede med en masse hygge og en herlig kagekonkurrence, med en masse snak og spontan underholdning. Sengetiden blev noget sen til trods for, at der ventede et skrapt program for lørdagen... Ammekomiteen og sundhedsplejenLørdag formiddag blev en både underholdende og inspirerende oplevelse.Formiddagen bød på indlæg fra Tine Vinther Jerris fra Ammekomiteen og af sundhedsplejerske Birthe Bonde, der fortalte om indførelsen af Det spædbarnsvenlige initiativ for sundhedsplejen. Det var både spændene og underholdende og for en stor del af ammerådgiverne var det meget nyt at høre om sundhedsplejerskernes arbejde med WHO's 10 skridt mod vellykket amning. Spændende og ret så fascinerende, at det faktisk kan lade sig gøre at gøre en hel sundhedspleje spædbarnsvenlig! Tine og Birthe supplerede hinanden godt, og Tine - der jo også selv er tidligere ammerådgiver i FogF regi - havde et par nye og gamle amme-anekdoter at farve formiddagens program med. Tine sluttede med at konkretisere, at det for Ammekomiteen og alle os andre velsagtens også ikke er så væsentligt, at ammeforløbet er langt, men derimod at det ammeforløb, der er - og har været - blev lykkeligt! Ingrid NilssonEfter en yderst velbesøgt frokostbuffet blev det Ingrid Nilssons tur. Ingrid Nilsson er medforfatter til bogen Vellykket amning. Hun fortalte om hud-mod-hud og for tidligt fødte samt HOT (hands of teknik. red), hjælpemidler og brystoperationer.Ingrid Nilsson berettede desuden om de for tidligt fødtes ammeforløb og ammeproblemer. Bl.a. omtalte hun hormonet oxytocin som værende "bondingshormonet" altså det, hormon der får "bundet" den symbiose, der skal være mellem mor og barn, og som er så væsentlig for en vellykket amning også for de for tidligt fødte. Ingrid Nilsson mener, at de for tidligt fødte børn har samme ammeproblematikker som børn født til tiden blot er de for tidligt fødtes problemer større og forekommer langt oftere. Ingrid Nilsson præciserede igen at hudmod-hud ER det, der skal til, for at det hele går så problemfrit som muligt og slog også fast med 7 tommers søm at "der ikke kan gives for meget hud-mod-hud kontakt!" Desuden var der en del om suttebrikker, narresutter mv. til specielt de for tidligt fødte. Her kan en suttebrik være lige dét, der skal til for at få gang i amningen hvorimod narresutten aldrig er af det gode ... ikke så meget pga. det, vi kalder sutteforvirring, men derimod fordi hver gang narresutten er i munden, bli'r barnet ikke tilbudt brystet!! Sutten kommer for ofte på banen og det bli'r svært at aflæse barnets signaler og lettere at stikke sutten end at skulle give sig tid til at amme. En undersøgelse af 700 børn viste, at færre børn ammes fuldt ud ved 4. mdrs. alderen, hvis de havde fået tilbudt narresut. Sluttelig berettede Ingrid Nilsson om brystoperationer; dels de brystforstørrende operationer - der sjældent er årsag til de store ammeproblemer - og dels de brystreducerende operationer. Mht. de brystforstørrende operationer er problemet, når amningen kommer til, oftest, at der opstår "lagerproblemer" dvs. at implantatet optager pladsen for mælken. Lettest går det, hvis implantatet er lagt bag brystmusklen, for så er der mest "frirum" til at have mælkelageret fyldt. Mht. de brystreducerede kvinder, der skal i gang med at amme, er succesraten mest et spørgsmål om operationsmetoden altså om hele areola har været "løftet af " under reduktionen, eller om der er brugt en operationsmetode, hvor areola er fastholdt i en "stilk" og dermed til stadighed har mælkegange og nerveender for en stor dels vedkommende intakte. Det er de sidstnævnte, hvor amningen har størst sandsynlighed for at ende med en succes. Desuden snakkede Ingrid Nielsson en del om viden om, at der ikke må stimuleres/udmalkes på brystreducerede kvinder, da det øger risikoen for dannelser af abscesser i brystet og muligvis kan skade arvævet i brystet. Brystreducerede kvinder, der gerne vil amme, skal altså udelukkende stimuleres via barnets sutten på brystet, og også her gælder det, at lidt brystmælk er bedre end ingen brystmælk. Tilstoppede mælkegange, brystbetændelse og svamp og en lang nat!Sidst på eftermiddagen var det tid for, at ammerådgivningens lægelige bistand børne- og ungelæge Jens Kruse - ville lave en gennemgang af emnet tilstoppede mælkegange, brystbetændelse samt "brystsvamp". Jens formidlede endnu en gang sin lægelige viden på området stille og roligt til ammerådgiverne, og der var nogle enkelte opklarende spørgsmål. Efter en god middag fortsatte vi aftenens indlæg med emnet "svamp".Sammen med ammerådgiver Anne Kvorning gav Jens Kruse ammerådgiverne mulighed for at skyde frit med spørgsmål om svampebehandling/svamp i brystet. Jens Kruse gennemgik den viden, der umiddelbart er på området, og vi fik genopfrisket det, vi som ammerådgivere gerne vil og helst skal vide om emnet. Der blev flittigt spurgt ind til konkrete cases fra vores ammerådgivninger, og også egne erfaringer fra ammerådgivernes egne rækker blev vendt og gav os alle mere indsigt. Efter at være blevet fyldt heftigt på en hel dag, skulle vi nok egentlig have ligget sødt sovende i vores senge, men der er for meget gang i foreningens ammerådgivere, så atter en hyggelig og morsom aften blev det til med egentlig erfaringsudveksling, men sandelig også med sjov og ballade, masser af kage fra gårsdagens konkurrence samt en hel del amning af de medbragte babyer og småbørn. Det blev sent, før vi fik ryddet de sidste kagekrummer og fumlet med de sidste slynger og fik proppet os godt ned i dynerne... Debatterende forsamlingSøndagen bød på rundstykker og for de morgenfriske - også blødkogte æg.Derefter fik vi i mødelokalet en veloplagt sundhedsplejerske på besøg. Det var Vibeke Hejgaard, der ville brede sig ud over emner som "At blive mor", "Den psykologiske graviditet", "Milepæle i barnets udvikling", "Ernæring", "Modertyper", "Ammemønstre" og "Unge mødre". Kort inde i sit oplæg blev Vibeke Hejgaard dog afbrudt af spørgelystne ammerådgivere, og det fortsatte formiddagen igennem. Da emnet søvn kom op, ville debatlysten ingen ende tage, og undervejs i den heftige debat viste Vibeke Hejgaard med et lånt spædbarn fra forsamlingen, hvordan hun fx vejledte i at bringe et uroligt barn til ro. Ammerådgiverene så nysgerrigt til ikke alle var lige imponerede, og der var fortsat en del debatlyst blandt forsamlingen. Ammerådgiverne i Forældre og Fødsel er ofte med på en del af foreningens mailgrupper, og her er emnet søvn og vejledning især de professionelles vejledning ofte, ja faktisk MEGET ofte, en varm kartoffel og noget, der kan skrives en hel del om. Enden på dette bør nok blive, at foreningen laver et nyt temanummer om små børns søvn og om hvordan forældre kan-skal-bør anskue og håndtere denne del af livet som forældre og opdragere. Egentlig var det vist ret utaknemmeligt at være oplægsholder for flokken af ammerådgivere men Vibeke Hejgaard klarede det og tog udfordringen i stiv arm! Efter en omgang frokostsandwichs blev det tid for at stoppe påfyldningen af ammerådgiverne men én ting er vi vist alle enige om; der bør være mindst et træf hvert andet år udelukkende for ammerådgivere det var meget, meget opfriskende, energigivende og på mange planer indsigtsfuldt at være på ammekonference for foreningens ammerådgivere 2005. Denne artikel har været bragt i blad nr 1 februar 2006.  Loading ...
|
 Vil du være medlem - tryk her |