-en beretning af Kathrine Ørnsholt og Anne-Mette Sylvest Pedersen
Hvert år fødes i Danmark 68.500 børn. Hvert år sidder mindst ligeså mange forældre og må overveje nøje, om deres barn skal vaccineres.Spørgsmålet må alle forældre tage stilling til, hvad enten de vælger til eller fra. Det gælder om at få så objektiv information som muligt, så man selv kan tage stilling. Men er det så ligetil at få det? Spørgsmålet om vaccination dækker et meget følsomt område. Det bliver et spørgsmål om holdning, og det kan nemt blive meget personligt. Hvordan skal man finde neutral information? Det er her, foreningen VaccinationsForum kommer ind i sagen. Foreningen har til formål blandt andet at fremme viden om vacciner, vaccineskader og alternativer så objektivt som muligt.
Det var tid til den årlige konference hos VaccinationsForum, der i øvrigt kunne fejre 10-års jubilæum i år. Og vi mødte op med entusiasme og begejstring. Her var der en god mulighed for at møde andre forældre, vi kunne udveksle viden og erfaring med. Samtidig bød konferencen på et særdeles veltilrettelagt program med spændende oplæg og foredrag. Med det pragtfulde vejr og den flotte panoramaudsigt over Lillebælt skulle der ellers meget til at trække os indendøre...
Annes historie:
Anne fortalte, at der ved f.eks. akutte blodtransfusioner, hvor tidspresset utvivlsomt er større end ved vaccinationer stadig er tid til streng sikkerhedskontrol. Og da vaccinationer heller ikke er helt ufarlige, burde der strammes op for at sikre unødvendige fejl her også. Ifølge Anne, rapporteres der gennemsnitligt 2 hændelser med fejlvaccinationer pr.uge til Statens Serums Institut (SSI). Så med omkring 100 på årsplan er det synligt problem, der bør tages alvorligt. Derudover efterlyste Anne, at der blev iværksat en opfølgning af fejlvaccinerede børn. I øjeblikket er der intet overblik over, hvad der sker med de børn.
I dag er det tilsyneladende op til den enkelte læge at registrere utilsigtede hændelser. Der findes åbenbart ingen nationale retningslinjer endnu, men det lød til, at det var planen at udvikle det. Her henviste Jesper til et projekt, der havde resulteret i en case omkring fejlvaccination. Den kunne ses på nettet (se henvisningen).
Det lød jo alt sammen stort og flot, men at dømme efter tavsheden i salen, så var der nok et punkt eller to, der ikke helt blev efterlevet endnu.
Således kan man også finde et samspil mellem det psykologiske, det neurologiske (nervesystemet), det endokrinologiske (hormonsystemet) og det immunologiske.
En negativ påvirkning af immunforsvaret kan således resultere i en neurologisk reaktion, såsom ADHD (attention deficit / hyperactivity disorder), en psykologisk reaktion, såsom autisme, en endokrinologisk reaktion, såsom diabetes eller en immunologisk reaktion, såsom allergi. Der findes tilsyneladende forskning, der kan af- og bekræfte nogle af disse sammenhænge. Og så er det altså op til vores egen overbevisning og fornemmelse at tage stilling i den enkelte situation.
Nu hører vacciner altså til påvirkning af den immunologiske del. Og igennem samspillet med de andre områder kan en negativ effekt af vaccinen altså f.eks. påvirke det psykologiske område. Omvendt, kunne man så spørge sig selv, om der var noget, eller hvordan, man kunne påvirke den psykologiske del, som kunne tænkes at have en positiv effekt på de andre områder og dermed øge modstandskraften mod sygdom. En slags psykologisk 'vaccine'.
Jackie gav en meget kort gennemgang af de sygdomme, der bliver vaccineret for. Det lod til, at røde hunde var specielt problematisk og derfor burde vaccineres for. Stivkrampe blev også nævnt som mere speciel. Det gjaldt især, hvis man boede på landet og havde dyr. Det var om muligt en hentydning til, at her var vaccination altså en fordel. Af titlen på foredraget kunne vi godt have forventet lidt mere information her. Dog gjorde Jackie opmærksom på, at skulle man som uvaccineret ud at rejse, var det nødvendigt at forholde sig til omstændighederne ved rejsemålet og eventuelt lade sig vaccinere da. Spørgsmålet om vaccination var også et helt andet i Danmark end det var i f.eks. Afrika.
Samtidig fortalte han, at der fandtes alternativer til den almindelige vaccinationsmetode. F.eks. findes der en næsespray. Selvom den kan irritere slimhinderne, kan den muligvis virke mindre aggressiv for kroppen. Idet den optages lidt langsommere end ved indsprøjtning tillades inkubationsstadiet. Kroppen får altså en chance for at forberede immunforsvaret. Desværre hørte vi ikke, om næsesprayen var almindeligt kendt i Europa eller blot i Sverige, og om den kunne bruges til alle vacciner, der ellers skulle indsprøjtes.
M.h.t. bivirkninger så inddeles de i 3 kategorier (i Sverige); almindeligt forekomne (1/10-1/100), mindre almindelige (1/100-1/1000) og sjældne (>1/1000). Ofte er der kun rapportering af almindeligt forekomne bivirkninger af en vaccine i de første 2 år efter, den er kommet på markedet. De sjældne skal altid rapporteres. Her mener Jackie, der kan være en risiko for at bivirkninger kan undervurderes. Senere undersøgelser af vacciner vil ikke kunne konkludere noget om almindeligt forekomne bivirkninger. Og manglende raportering kan for nogen give indtryk af, at der ikke er nogen bivirkninger og derfor ingen grund til bekymring. Problemet er bare, at et barn under 3-4 år vil af førnævnte grunde have en utydelig patologi. Det kan komme til udtryk som feber, irritation, træthed, søvnforstyrrelser og appetitforstyrrelser. Og disse er netop kendetegnene for almindeligt forekomne bivirkninger, der ikke er nødvendige at registrere efter 2 år på markedet.. Kun ved kontinuerlig registrering af alle bivirkninger kan der opfanges mønstre og sammenhænge til senere udviklede komplikationer.
Nu kunne man godt spørge om pointen med vaccination var at udrydde al sygdom. Men vi lærte at en vaccine, selvom den kunne reducere sygdommen, egentligt gav plads til andre sygdomme i stedet for. Således er antal udbrud af skarlagenfeber og skoldkopper øget p.gr.a. MFR vaccinen. Og Hib vaccinen har medvirket til en stigning i forekomsten af de andre Hi-varianter nemlig Hia, -c, -d og -e. Så der vil muligvis dukke nye sygdomme op for alle de vi prøver at afskaffe. Der vil aldrig blive en sygdomsfri verden. Men det er måske heller ikke et problem. Faktisk kunne sygdom ligefrem medvirke til en positiv udvikling. Han gav et eksempel med mæslinger.
Og tendensen var ikke til at tage fejl af. Dette byggede på materiale indhentet af antroposofiske læger i Europa. Han udelukkede dog ikke, at undersøgelsen bar præg af en vis bias i udvalg af folk.
Og i en nyligt udgivet undersøgelse i tidsskriftet Lancet har Jackie, i samarbejde med nogle andre, vist, hvordan allergi var væsentligt reduceret i børn med en bestemt livsstil. Forskellen mellem dem og kontrolgruppen var, at de spiste økologisk/biodynamisk mad og mælkesyrnede grøntsager og fik mindre af antibiotika, febernedsættende medicin og vacciner. Dertil kom, at de blev ammet længere og at 20% var født hjemme.
Samtidig kom en anden undersøgelse, kaldet PARSIFAL. Denne undersøgelse viste, at jordbrugsbørn havde lav risiko for at få allergi. Antibiotika givet i det første leveår var med til at øge risikoen for høfeber. Men havde børnene haft mæslinger, kunne de, trods positiv allergitest, have reduceret risikoen for eksem med 50%.
På spørgsmålet, om man kunne udskyde vacciner til børnene var omkring 5-6 års alderen var Jackie enig i at det kunne være et alternativ. Hjernen er mere modnet og modstandsdygtig overfor vaccinationer på det tidspunkt og der behøves tillige gives færre doser for at opnå fuld effekt.
Der blev også diskuteret arvelighed både for sygdomme og komplikationer med vacciner. Og nogen spurgte til, om smittekæder måske ville forstyrre den naturlige modtagelighed et barn ville have. Børn reagerer forskelligt, og flere kan sikkert nikke genkende til, at søskende ikke bliver syge på samme tid, hvis overhovedet. Ligeså vil det være med deres reaktioner på vacciner. Derfor var det bedste, man kunne gøre, altså at vurdere grundigt i hvert enkelt tilfælde og følge sin bedste overbevisning.
Den halve time til spørgsmål gik alt for hurtigt. Det blev tid til afrunding, og vi fik strenge ordre på ikke at stille flere spørgsmål, så vi risikerede at hindre Jackie i at nå sit fly. Der var mange, der måtte opgive deres spørgsmål. Men pausen summede af debat. Der var virkelig blevet sat fut i samtalerne.
Det var svært at undgå at blive påvirket af de andre forældres oplevelser og beretninger om børn, der var kommet i klemme i systemet. Det kunne jo være vores børn. Hvad end vi nu beslutter os for i vores stillingtagen, er der visse ting, der står klart efter denne weekend. Fordele og ulemper med både sygdomme og vacciner bør overvejes nøje. Og lægen har pligt til at informere om begge, også om sjældne, men alvorlige bivirkninger. Samtidig skal man vurdere hvert enkelt barn i hver enkelt situation, om det vil kunne tåle vaccinen. Er der kontraindikationer? Er det bedre at udskyde vaccinationen? Hvad kan der være af alternativer? Det har vi ret til. Det er vel en pligt overfor vores børn.
Situationen med børn der er blevet skadet af alvorlige komplikationer ved sygdommene dukker ofte op, når forældre skal overtales til at indgå i vaccinationsprogrammet. Omvendt skylder vi måske nu de børn, der er blevet skadede efter vaccination, at der sker væsentlige forbedringer i vaccinationsprogrammet. Det gælder vaccinationsproceduren, registrering af bivirkninger, statistiske undersøgelser af skadede børn og opfølgning af fejlvaccinerede børn. Og så skal kendskabet til kontraindikationer og symptomer på skader udbredes, så der kan sættes hjælp ind hurtigt og effektivt.
Det er muligt, at vaccination er det bedste valg. Det må vi som forældre vurdere i hver situation. Et ordentligt valg forudsætter, at vi har objektiv upartisk information til rådighed. Det vil foreningen fortsætte med at arbejde for, at vi får.
Beretningen er forkortet af redaktionen.
Denne artikel har været bragt i blad nr 4 juni 2006.