BoganmeldelseAlt om AmningSkrevet af Stine Roldgaard og Christina Tatarczuk, Forlaget Iris 2007Anmeldt af Tine B. Wanscher, mor til tre og ikke ammerådgiver.
ALLEREDE OVERSKRIFTEN fortæller
at her har vi at gøre med et meget ambitiøst
projekt, nemlig en bog der skal fortælle ALT
om amning.
Det er en flot bog. Størrelsen er mindre end et A4-ark og den passer helt sikkert ned i de fleste pusletasker og sågar ned i en pæn dametaske også. De blege brune og grå farver med store typer i guldtryk gør den yderligere til en flot og præsentabel bog i de flestes bogreol. Det er en bog man sagtens kan give som gave og have liggende fremme uden den signalerer "ammefanatiker". -Og det er jo væsentligt for nogle. Hvad indholdet angår er jeg imponeret! Jeg har ammet tre børn og læste revl og krat før og efter fødslen af den første, men jeg er aldrig stødt på en sådan "ammebibel". Bare et hurtigt gennemløb i stikordsregistret kan tage pusten fra enhver amatør - her har vi at gøre med et leksikon! Jeg må indrømme, at jeg ikke anvendte den som opslagsværk men læste den fra ende til anden for at finde ud af, om der nu virkelig også stod ALT om amning...Men det er slet ikke meningen, som forfatterne også gør opmærksom på i indledningen. Hvis man ikke er meget læsevant vil bogens samtlige ca. 200 sider måske føles som en tung sag at komme igennem med megen uvedkommende information. Som opslagsværk egner den sig fremragende og hvis man er lidt nysgerrig på sin kommende "ammestatus", et konkret spørgsmål/ problem eller på et tidligere ammeforløbs problemer, ja så kan nysgerrigheden hurtigt føre til at man får læst lidt mere end blot det tiltænkte afsnit (og det er i virkeligheden et godt succeskriterium for en bog af denne slags!) Tilgangen til de nybagte forældre er god og venlig med en følelse af "kom, nu skal vi fortælle dig at det godt nok ikke er en dans på roser det her, men du skal nok ende med at elske det alligevel". Der gives lige dele lovprisende hyldester til amningens lyksageligheder og bratte opvågener til ammelivets realiteter og efter enhver gennemgang af de hårde og slidsomme trængselsperioder kommer der altid en betryggende forvisning om at man sagtens kan klare det, at man kommer igennem det hele med mor, barn og parforhold intakt. Og det er bogens kendetegn at den beholder sit positive engagement i den ammende kvinde og hendes situation. Der er ikke mange løftede pegefingre og der hvor de findes ser man dem som en opfordring til løfte blikket op over sit eget (moderens og faderens) behov - i det mindste i de seks første måneder af barnets liv. Alt om Amning lægger heller ikke fingrene imellem når det kommer til faderens gode eller mindre heldige indflydelse på ammeforløbet og på opstarten som nybagt familie i det hele taget. Der bliver talt højt og tydeligt om hvor stor en indflydelse faderens tilstedeværelse, deltagelse og aflastning har for hele familiens lykke. At han skal tage orlov, aflaste moderen om natten, vide noget om amning og kunne løfte blikket fra sit eget ego til fordel for sit barn i mindst seks måneder, er der slet ikke tvivl om. Præmien er også tilsvarende stor, nemlig en velfungerende familie med en glad kone og et trygt og velernæret barn. Dette ser jeg som en stor forskel på denne bog og anden litteratur som jeg synes kryber udenom faderens store rolle. Det er stærkt at Alt om Amning tør så tvivl om kvinden som supermor, der bare skal kunne klare det hele, uanset om faderen gider at deltage på lige fod eller ej. Selv unge mænd i dag der ønsker det bedste for deres kvinde og barn kan have brug for en vognstang til at flytte deres fokus væk fra egne behov - og det tør bogen her give dem!
Til gengæld vil den vordende eller nyblevne
ammemor kunne finde mange problemknusere og al den opmuntring og gode argumenter hun kan ønske sig for at hænge i, hvis hun
beslutter sig for at give amningen, og også
langtidsamningen, en chance. Der er også kapitler om at amme med handicap og om amning af adoptivbørn. Sidstnævnte kastede nyt lys over min egen uvidenhed. Det havde jeg ikke forestillet mig at man kunne. Det er det gode ved bogen - der er ingen smalle steder! Eneste irriterende minus er bogens typer: Jeg kan næsten ikke skelne de mange forskellige emners hovedoverskrifter fra underoverskrifterne, hvilket i praksis betyder at jeg bliver i tvivl om et emne slutter og et nyt starter, eller om det bare er et nyt underafsnit til samme emne. En større forskel i punktstørrelsen kunne lette læsningen betydeligt. Denne artikel har været bragt i blad nr 6 oktober 2007. |
![]() Vil du være medlem - tryk her |



