|Forside |Shop |Vi tilbyder |Foreningen |
Annonce
Forsiden -> Artikel arkiv -> I BØRNEHØJDE AF LANDSMØDE 2008
Login


Husk mig
  
En anmeldelse

I BØRNEHØJDE AF LANDSMØDE 2008

Af Dina Vilmann - og hendes mor, Hanne Vilmann

Hej, jeg er næsten 10 måneder gammel og hedder Dina. Jeg var med min mor til Landsmøde på Branderup Højskole. Det var en helt fantastisk tur. Der var en legestue med masser af legetøj og masser af børn, jeg kunne lege med. Jeg havde slet ikke tid til at være sammen med min mor, for det var så spændende det hele.

5 Vi ankom lørdag morgen sammen med mine legekammerater Hannah og Emil. Vi fik lidt morgenmad og blev vist op til vores værelser, hvor vi skulle sove om natten. Deres mor, Vibeke, og min mor skulle så efterfølgende til møde, imens vi kunne lege i legestuen. Her hyggede vi os meget og fik frugt og kiks. De piger og drenge, som passede os, var rigtige søde og gode til at lege med os og passe os. Så var det blevet frokosttid, og derfor hentede vore forældre os i legestuen. Maden var bare rigtig god. Der var buffet med en masse lækre retter. Vi guffede i os og blev ret trætte til sidst. Så vi måtte have os en lur. Men det havde vi ikke tid til ret længe, for legestuen kaldte igen. Rikke, som var ansvarlig for børnepasningen, og de andre piger var alle tiders! De havde vist nok at gøre med at holde mig væk fra potteplanterne, men det var en stor oplevelse for mig. For det var første gang, jeg sådan rigtigt legede med andre børn. Og min mor fandt ud af, at det snart er på tide, at jeg kommer i dagpleje, hvor jeg kan lege med andre børn.

Efter aftensmaden var der hygge og sang for børn og voksne. Det var bare så sjovt. Vi sang og fik lov til at spille på forskellige instrumenter. Derefter synes min mor, at jeg skulle i seng. Der var sket så mange ting hele dagen, at jeg slet ikke kunne sove. Så min mor måtte undvære voksenhyggen og gå i seng sammen med mig.

6 Vi vågnede meget tidligt næste morgen. Vi måtte sidde og vente på, at morgenmaden blev færdig. Men det var ventetiden værd. Maden var igen helt overdådig.

Hele turen var for mig en kæmpe oplevelse. Alle børnene, alle de søde, imødekommende og engagerede forældre, den dejlige og alsidige mad og så vandt min mor den sejeste gyngehest til mig i Tavs Auktion.

Min mor synes også, at det har været en fantastisk og positiv weekend. Generalforsamlingen var utrolig spændende, og de øvrige input og workshops var meget givende. Vi har aftalt, at vi helt sikkert kommer igen til næste år!

Denne artikel har været bragt i blad nr 4 juli 2008.

X
Loading ...

Annonce

Vil du være medlem - tryk her


Forside    Shop    Vi tilbyder    Foreningen
SiteMapCopyright Forældre og Fødsel, kontakt: