|Forside |Shop |Vi tilbyder |Foreningen |
Annonce
Login


Husk mig
  

Foreningen Forældre og Fødsel blander sig... NU ER DET NOK!

Ammerådgivningen oversvømmes af opkald.

De nybagte forældre giver udtryk for at være utrygge, ladt alene med den helt nye opgave det er at blive forældre og få ansvar for et lille nyt menneskes trivsel.

Den frivillige ammerådgivning i foreningen Forældre og Fødsel består af uddannede rådgivere og arbejder udfra Sundhedsstyrelsens retningslinier i tæt samarbejde med Videncenter for Amning. De fungerer normalt som et supplement til det etablerede sundhedssystem. Både konsultationsjordemødre, læger, sygehuspersonale og sundhedsplejersker henviser til ammerådgivningen.

Under den igangværende konflikt oplever ammerådgivningen imidlertid en eksplosion af telefonopkald, især fra gravide og nybagte forældre, og forældrene virker mærkbart mere bekymrede og utrygge. Hvor ammerådgivningen normalt tager sig af flest specifikke spørgsmål i forbindelse med svamp, for lidt mælk, uro ved måltidet, amning efter kejsersnit, tilstoppede mælkegange m.m., får de nu flere spørgsmål af almen karakter - fx hvor ofte baby må spise, hvor længe et måltid skal vare, hvad baby må veje og hvornår farven på afføringen skal skifte. Også emner der ligger udenfor ammerådgivningen som fx rengøring af navlestumpen og arp i hovedbunden bliver der ringet om.

Det er godt, de gravide og barslende har et sted at henvende sig, men Forældre og Fødsels 25 ammerådgivere kan ikke pr telefon erstatte den i forvejen sparsomme professionelle svangreomsorg. Vi ønsker anstændige og betryggende forhold for de nyetablerede familier. De befinder sig i en yderst sårbar etableringsfase, og vi ved, at den rette omsorg under graviditet, fødsel og barsel har afgørende betydning for barnets trivsel, for antallet af efterfødselsreaktioner og for tilknytningen mellem mor og barn - altsammen afgørende faktorer for barnets fremtidige fysiske og psykiske trivsel og udviklingsmuligheder. Forældre og Fødsel opfordrer derfor til, at der foretages et politisk indgreb - fx ved at tilføre regionerne midler til at forhandle færdig med sundhedskartellet - så vi kan se en ende på denne konflikt.

Venlig hilsen
Ane A. Lundby, ammerådgiver og næstformand i Forældre og Fødsel
mail:
tlf: 74 67 68 13 / 60 21 68 13


Foreningen Forældre og Fødsel er en interesseorganisation, som siden 1971 har arbejdet for, at graviditet, fødsel og de første år efter fødslen bliver både psykisk og fysisk tilfredsstillende for forældre og børn. FogF støtter retten til at træffe det frie oplyste valg og til at kunne føde med en kendt jordemoder.
Arbejder for at forbedre forholdene for gravide, fødende og småbørnsforældre bl.a ved at samarbejde med sundhedsvæsenet og gennem lobbyarbejde for at forsøge at påvirke beslutningerne.
Forholder sig kritisk og spørgende til rutiner omkring graviditet, fødsel og småbørnstid.
Foreningen ønsker at påvirke og debattere svangeromsorgen på vegne af alle gravide og fødende i landet, og rådgivningen er åben og anonym for alle - ikke kun for medlemmerne. FogFs foldere deles ud på mange sygehuse - bl.a. alle godkendte Spædbarnsvenlige sygehuse.

Annonce

Vil du være medlem - tryk her


Forside    Shop    Vi tilbyder    Foreningen
SiteMapCopyright Forældre og Fødsel, kontakt: