Login



Fødemanualen for mænd

Oversigt

Boguddrag: Tryk og glad KvindeDen gode fødselsforberedelseFødemanualen for mændDen Søde VentetidIgangsættelse af fødslenKLYX – skal, skal ikkeNormal søvn hos babyer og småbørnForebyggelse af bristningerFødsel på klinikBarselshvileDe fleste kan trygt planlægge at føde hjemmeDen gode hospitalsfødselNår forældreskabet ikke lever op til forventningerneDet idealiserede moderskabDen tidlige ammeetableringHud mod hudBristninger - hvad så med sexlivet?Interview om refluks

 Uddrag: Efter aftale med Forlaget Pressto bringer Forældre og Fødsel et boguddrag fra Fødemanualen for mænd, skrevet af jordemoder Helene Bovin.

FødeManualen
Fødemanualen for mænd
Helene Bovin
Helene Bovin

Hvad er smerte?

Nu skal det handle om smerte. Om vores opfattelse af smerte generelt, om fordele og ulemper ved smerte i forbindelse med fødsel, om hvordan vi kan lære at håndtere smerter, og om, hvilke muligheder, der findes for at fjerne eller lindre fødselssmerter.

Smerte kan beskrives som en ubehagelig følelsesmæssig og emotionel oplevelse. Det er et signal om en mulig trussel for kroppen. Smerte er et psykologisk fænomen, som findes i sindet, men som opleves kropsligt.

Smerte kan opdeles i akut smerte, der opstår pludseligt i forbindelse med skader, eller kronisk, det vil sige smerte, der varer mere end en måned længere end forventet. Yderligere deles begrebet i smerte forårsaget af vævsskade og smerte forårsaget af en skade i nervesystemet, for eksempel fantomsmerter.

Og så er der ve-smerter, som falder uden for disse kategorier, fordi de for det første ikke er udtryk for vævsskade og dermed ikke udgør en trussel for kroppen, og fordi de for det andet ledsages af oxytocin, og dermed kommer med deres egen lindring.

Hvordan opleves ve-smerter?

Fødselshåndbog 02 smertelindring lattergas
Smertelindring med lattergas

Smerte lindring med lattergas

Det er svært at beskrive en smerte – og fødesmerter er en kategori helt for sig. De er ikke stikkende eller brændende. De er snarere jagende og knibende, som sammentrækninger eller stræk af stive muskler og led. Men de har en særlig måde at arbejde på, der faktisk bidrager væsentligt til, at kvinder kan holde dem ud.

På sin hjemmeside farbar.dk forsøger Torben Sangild at finde ud af, om mænd på nogen måde har en chance for at forstå, hvordan fødselssmerter opleves. Han beskriver, hvordan den (mandlige) smerteforsker Lars Arendt-Nielsen svarer på spørgsmålet, om mænd kan forstå fødesmerter:

"… hvis du knalder dit skinneben mod en hård stålkant, så oplever du den meget præcise, jagende og kraftige smerte, som fødende kvinder oplever i veerne. Det er en af de voldsomste smerter, man kender … du kommer pludselig til at svede, hjerterytmen ændrer sig, og du kan få kvalme, blive utilpas (…)

Sådan! Så skal man bare forestille sig, at man knalder skinnebenet ind i stålkanten med få minutters mellemrum i mange timer i træk, og så er vi ved at være der. Endelig et klart svar på et dumt spørgsmål.”


Det er skønt, at mænd er nysgerrige på fødesmerter, og det med skinnebenet mod stålkanten er da et forfriskende bud på en mulig forståelse. Men kvinder, der har født, kan dog ikke helt tilslutte sig denne beskrivelse. En hård stålkant mod skinnebenet giver rigtignok en pludselig og skarp smerte, men en ve derimod starter blidt, bygger sig op som en bølge, strammer til, topper og slipper igen, hvorefter der er fuldstændig smertefrihed, indtil næste ve starter. Veer giver ikke signal om, at der er sket en vævsskade, for der er ingen skade. Puls og blodtryk stiger ikke nævneværdigt. Sved og kvalme opstår ikke spontant af veen eller smerten. Hvis der opstår sved og kvalme, er det som en normal reaktion på det store fysiske arbejde, ligesom under anden fysisk anstrengelse, der ikke indebærer smerte. Desuden har kvinder i fødsel rigelige mængder af oxytocin, der hæver den psykiske tolerance for smerte i helt utrolig grad. Det får man ikke af at hamre skinnebenet ind i en stålkant. Desværre. Det får man kun af fødesmerter.

Hvad skal vi med smerte?

Fødselshåndbog 01A 1 ve udbreddelse
ve-udbreddelse

Smerte er vores alarmsystem. Det fortæller os, når der er skader eller belastninger af kroppen. Vi trækker hånden til os, hvis vi brænder os, og vi flytter på benet, hvis knæet gør ondt. Uden smerte er det svært at navigere i verden.

Når vi oplever en smerte, reagerer vi forskelligt, alt efter, om det er en pludseligt indsættende smerte, eller om det er en langvarig smerte. Med den pludselige smerte reagerer man umiddelbart, hurtigt og ofte ubevidst. Vores krop går i en position, hvor vi er parate til at flytte os hurtigt: Vi spænder i mave og ben, trækker skuldrene op og trækker luft ind i det øverste af lungerne, hvorefter vi holder vejret. I den position er man parat til at handle. Ved den langsomme smerte får vi en trang til at krybe i ly: Vi bliver trætte og ufokuserede og trækker os tilbage fra verden.

Smerte eller lidelse?

Der findes lidelse, der ikke er forbundet med fysisk smerte. Og der findes smerte, der ikke er forbundet med lidelse. Prøv at tænke over, om du kender til en smerte, der er helt acceptabel for dig, måske endda positiv? Det kunne for eksempel være de ømme muskler efter fysisk udfoldelse, sport, dans eller efter særligt frisk og uvant sex. 

Smerte er en opfattelse, der sidder mellem ørerne, i psyken, selvom den opleves i kroppen. Det betyder, at smerte farves utrolig meget af, hvordan vi fortolker den. Er den brugbar, nødvendig, måske endda god? Er den truende, farlig, uudholdelig? Vi kan faktisk vælge, hvordan vi fortolker smerte. Vi kan vælge, om vi vil tænke negativt eller positivt om en smerte. Og straks ændres vores reaktion på smerten. Tænker vi om en smerte, at den ikke er farlig, ikke skader eller truer os, og at den går væk igen, kan vi slippe af med lidelsen og ende med at føle ”ren smerte”, der opleves som neutral og uden nogen følelsesmæssig ladning. Smerte i sig selv kan vi faktisk godt tåle en hel del af, hvis det giver mening for os. Det er angst, utryghed og lidelse, der tager pippet fra os. 

Fødsler er det område i vores kultur, hvor vi får mulighed for at stifte mest indgående bekendtskab med begrebet smerte i ren og klar form. 

Du kan se blogger og journalist Thomas Skov lege med fødesmerter på egen krop i dette indslag: http://kortlink.dk/wqn8

Har fødesmerter nogen positiv effekt?

Fødselshåndbog 04G rebozo
rebozo

Mange, både mænd og kvinder, undrer sig over, hvorfor man ikke bare kan bedøve sig ud af fødesmerterne. I mange andre lande, for eksempel Frankrig, føder nærmest ingen kvinder uden at have fået en epiduralblokade, og de forstår ikke vores danske fødekultur, som kan ligne en forherligelse af selve smerten og ”den naturlige fødsel”. 

Måske er der nogle, der tror, at jordemødre i virkeligheden er skabs-sadister, der holder af at se kvinder lide. Uden at kende alle jordemødre, tror jeg godt, at jeg kan sige, at det er de generelt ikke. De er specialister på området og holder af at hjælpe kvinder med at håndtere fødesmerter, på mange forskellige måder. Og de ved, at kroppens ressourcer som udgangspunkt arbejder bedst uden medicinsk indblanding. Man kan måske sige, at jordemødre ofte praktiserer en ”if it ain’t broken, don’t fix it ”-holdning. Fordi det er det sundeste, og dermed det, de skal anbefale først. Det betyder ikke, at jordemødre ikke anbefaler smertelindring. Det betyder, at de har fokus på at afstemme smertelindrings-metoderne grundigt i forhold til behov og bivirkninger. 

Fødesmerter har et godt og sundt formål, fordi de frigiver hormonerne endorfin og oxytocin til kvindens blodbane. Disse hormoner går videre gennem moderkagen til barnet, der også får en bedøvende og beskyttende effekt. Derudover bevirker det høje oxytocin- niveau, at kvinden slapper af og giver sig hen på en måde, der fremmer fødslen, så hun ikke modarbejder sin krop og dens arbejde med fødslen. Når barnet er født, er tilknytningen mellem barn og forældre i meget høj grad afhængig af oxytocin, og det samme gælder i forhold til at sætte gang i amningen. 

Beretninger fra mænd

Vi havde sagt, at vi gerne ville have en stue med badekar, så det var de gået i gang med at fylde op. Og vi havde taget sådan nogle små el-stearinlys med, som vi satte op, vi slukkede lyset i loftet og prøvede at gøre det lidt intimt. Altså at gøre det til noget bare mellem os to. Jeg husker det, som om jordemoderen næsten ikke var der, at hun bare lige kiggede ind en gang imellem. Det var virkelig roligt og fint.

Simon


Hun følte på et tidspunkt, at hun skulle brække sig, og så fik hun sådan en lille plastik-brækpose. Og hver gang hun havde en ve, rystede hun den der pose helt vildt over hovedet på os begge to, sådan lige ved mit venstre øre, fordi hun skulle distrahere sig selv, tror jeg. Og jeg kunne bare slet ikke have det! Jeg havde fat i den der pose tre gange og sagde: ”Nu stopper du, jeg bliver vanvittig af det!” … Rasle rasle rasle, kom det så igen. Til sidst hev jeg den fra hende og sagde: ”Nu giver du mig den pose!” Hun virkede ret ligeglad, hun havde bare ondt.

Carl

Vil du være medlem - tryk her