Login



Interview om refluks

Oversigt

Boguddrag: Tryk og glad KvindeDen gode fødselsforberedelseFødemanualen for mændDen Søde VentetidIgangsættelse af fødslenKLYX – skal, skal ikkeNormal søvn hos babyer og småbørnForebyggelse af bristningerFødsel på klinikBarselshvileDe fleste kan trygt planlægge at føde hjemmeDen gode hospitalsfødselNår forældreskabet ikke lever op til forventningerneDet idealiserede moderskabDen tidlige ammeetableringHud mod hudBristninger - hvad så med sexlivet?Interview om refluks

Når babyer har refluks

Interview med jordemoder og forfatter Camilla Kristiansen fra Baby Instituttet

Maria Hougaard og Camilla Kristiansen
Maria Hougaard og Camilla Kristiansen
Camilla Kristiansen er uddannet jordemoder. Hun har tidligere arbejdet på forskellige fødeafdelinger og barselsgange, men er nu ansat ansat på Baby Instituttet i Gentofte. 
Hun har skrevet bogen Refluks – hjælp din baby i et samarbejde med Maria Lyngsø Hougaard, der er journalist og mor til et barn, der har haft refluks.

Når babyer græder meget, så skyldes det nogle gange, at barnet har refluks. Refluks er tilbageløb af mavesækkens indhold op i spiserøret. Det giver halsbrand og sure opstød, og er meget ubehageligt for barnet, og det er årsag til gråd, uro, spiseproblemer og dårlig søvn. Forældre og Fødsels redaktør har interviewet jordemoder Camilla Kristiansen, der sammen med journalist Maria Lyngsø Hougaard har skrevet bogen Refluks – hjælp din baby.


”Vi har prøvet at skrive bogen, så alle kan være med  – også den mor, der ikke har sovet ordentligt i et halvt år”, siger Camilla Kristiansen og pointerer, at det er meget vigtigt at vide, at bogen er et supplement og ikke kan stå alene. ”Hvis man har mistanke om, at ens barn har refluks, så skal man gå til læge eller børnelæge, så man kan få individuel rådgivning hos en fagperson.”

Når der er mistanke om refluks

”Hvis man skal tegne det meget skarpt op, så kan man dele babyer ind i tre grupper. Den ene gruppe er de velfungerende babyer, som har det strålende. De spiser fint, sover godt og tager på i vægt, som de skal. Så er der modpolen – en gruppe af babyer, der har det fuldstændig forfærdeligt. De kan ikke mestre noget som helst. Enten kan de kun holde ud at spise hele tiden, eller også kan de slet ikke holde ud at spise og tager ikke på i vægt. De fravælger mad ud over lige præcis det, der får dem til at overleve. De har svært ved at sove, og de kan ikke have nogen god vågentid uden at de skal græde eller afledes konstant, og de er hele tiden lige på kanten af, hvad de kan holde ud”.


Hun fortæller, at det er meget tydeligt, når man ser sådan en baby, at den har det forfærdeligt. ”Når vi har haft sådan en baby på besøg i en time hos os,  så har vi helt ondt indeni”, siger hun og fortsætter: ”Man kan næsten ikke være i det – og vi er kun jordemødre, der ser dem en time. Forældrene har ansvaret for barnet døgnet rundt. Det siger noget om, hvor slemt, de har det.” Hun siger, at det er ikke sikkert, at børnene har refluks, men at man er ikke i tvivl om, at der er noget galt.


Imellem de to grupper er der hele gråzonen: det er børn, som har det nogenlunde; der er kun en enkelt ting eller to, der driller, for eksempel at barnet har svært ved at sove, eller at amningen er svær. Nogle af de børn har refluks i en mere mild grad.

Diagnosticering af refluks

Der ikke findes en rigtig god diagnostisk metode til at finde de børn, der har refluks. Diagnosen bliver stillet ud fra de symptomer, der er, og ud fra det, som forældrene fortæller om barnet. Man kan lave en pH-måling, hvor man lægger en sonde ned i barnets spiserør og måler pH-værdien. Hvis miljøet er for surt, så er der for meget mavesyre, og det giver halsbrand. Men det er ikke en pålidelig test, for sonden skal ligge helt præcist for at måle korrekt. Hvis den ligger lidt for højt eller lavt, så får man ikke en retvisende måling.

Refluks medfører en sneboldeffekt

Der er nogle fundamentale ting, som skal være på plads, for at et barn har det godt. Man skal have mad nok, og man skal kunne komme af med sin afføring og sine prutter, man skal sove godt, og man skal have en god vågentid, hvor man bliver stimuleret og modtager kærlighed fra sine omsorgspersoner. Mange børn med refluks virker til at have ondt meget af tiden, og så bliver det svært at opfylde.

Hvis barnet for eksempel hver eneste gang, det prøver at sove, får halsbrand og dermed ondt, så bliver det rigtig svært at sove. Når et barn sover for lidt, begynder dets nervesystem at fungere dårligere. Det bliver for eksempel dårligere til at regulere fordøjelsen, hvilket igen gør, at refluksen bliver værre. Så refluksen medfører en forringelse af de fundamentale kropsfunktioner. Det bliver en sneboldeffekt.

Behandling af refluks

Der findes ikke en optimal behandling for refluks, men det første, man skal prøve, er at få det fundamentale på plads. Forældrene skal have hjælp til at skabe en så god søvn som overhovedet muligt, fordi en god søvn er basis for at barnets krop, hjerne og nervesystem kan fungere godt. Forældrene skal prøve at få en så god amning som overhovedet muligt, så barnet får al den gode, fede mælk. Barnet skal lære at spise med en teknik, hvor det ikke sluger alt for meget luft, og også lære at bøvse, for det er ikke alle babyer, der kan det, og det at have luft i maven giver i sig selv refluks, fordi maven bliver spilet ud. Man skal i det hele taget prøve at fjerne alle de ting, der kan give eller forværre refluks, så godt, man kan. I svære tilfælde kan man forsøge at give medicin i samarbejde med en børnelæge.

Hvorfor får børn refluks?

Refluks er et relativt uudforsket område, men man begynder at kunne se, at der er noget, der hænger sammen. En del af de børn, der er diagnosticerede med refluks, kan ikke tåle komælksprotein – de nyeste tal siger, at der er tale om omkring 40%. Så hvis en ammende mor holder op med at indtage mælk i sin kost, eller man skifter modermælkerstatning til et andet mærke, får barnet det ofte bedre. Det betyder ikke, at barnet ikke kan tåle mælk for evigt, men at det ikke håndterer proteinet så godt, før det bliver et år. At forsøge at fjerne komælk fra barnet i en periode, er også et af de første råd, man får på de danske børneafdelinger. Andre børn har spændinger og låsninger i nakken, og det kan også afhjælpes med behandling af fx kiropraktor, osteopat eller kranio-sakralterapeut. Der kan godt være flere årsager, og man kan også sætte ind med flere ting på en gang. Det er også en god idé at give barnet probiotika for at stabilisere tarmfloraen. Man kan se, at hvis barnet får medicin mod refluks og probiotika samtidig, så får barnet brug for mindre medicin, end hvis det ikke fik probiotika.


Mange børn får det bedre i løbet af det første år. Der findes ikke tal på, hvor mange børn, vi finder, der har refluks. Min fornemmelse er, at der er flere, der bliver diagnosticeret med refluks end for fem år siden, men det betyder næppe, at der er kommet flere børn – de bliver bare fundet nu. Der er ikke opgjort nogle tal for, hvor mange der bliver diagnosticeret nu. Men vi møder forældre, der kommer med barn nummer to eller tre, og som fortæller, at de tror, at deres første barn nok også havde det, men da vidste man ikke, hvad det var.

Nogle gange går det ikke bare over af sig selv

Nogle babyer er så hårdt ramt, uden at man ved, hvad der er galt, at man ikke kan hjælpe dem fuldstændigt, men man bør altid prøve. ”Man kan ikke bare sige: det er bare et barn, der græder. Det er simpelthen så synd for dem, og så kan det godt være, man ikke kan hjælpe dem 100 procent, men man er i hvert fald nødt til at prøve”, siger Camilla Kristiansen og fortsætter: ”Hvad nu hvis det ikke går væk? Hvis man kalder det kolik og siger, at det går væk i løbet af de første tre måneder – hvad nu hvis det ikke går væk? Så har man spildt den tid, hvor man kunne prøve at finde ud af, hvad der kunne hjælpe.”

Husk, at forældrene ser det hele billede af barnet

Camilla Kristiansen fortæller, at det virker som om, at babyer med refluks opper sig og er på, når de er ude i verden, for eksempel når de er til læge eller på besøg hos familie. Børnene bruger det lille overskud, de har, på at være på, og når de kommer hjem, så kan de ikke mere, og så har de det dårligt resten af dagen. Så som pårørende skal man huske på, at man kun ser et lille billede af barnets dag, og man skal huske på at lytte til forældrene, som ser det hele billede.

Fagpersoner ser også kun et lille billede af barnet, så derfor opfordrer vi forældrene til at tage en video af, når børnene græder ved brystet, hvis de ligger og skvulper og siger mærkelige lyde, når de skal sove. Det bliver også meget mere tydeligt for fagpersoner, når man kan se det.

Forældre er ikke overbekymrede

Hun pointerer, at det er vigtigt at finde en balance: ”Man skal passe på med at sygeliggøre normaladfærd, men jeg har aldrig mødt et forældrepar, der kom og var bekymrede for deres barn, og som havde en fornemmelse af, at der var noget galt, hvor jeg ikke var enig med dem.

Jeg har ikke mødt nogle overbekymrede forældre. Jeg synes, at når forældre kommer og er bekymrede, så skal vi lytte til dem. Og så skal man huske på, at vi som fagpersoner kun ser børnene i en kort periode, hvor forældrene ser dem hele dagen.”


Vil du være medlem - tryk her