Forældre og Fødsels Brevkasse

Forsiden -> Brevkasse -> Ammerådgivningen

Ammerådgivningens brevkasse

Har du akutte ammeproblemer opfordres du til at ringe til en ammerådgiver.
Du finder deres telefonnumre her. Husk at vores ammerådgivere alle er frivillige der også har fast arbejde. Det kan derfor være nødvendigt at ringe til et par numre før du finder en ammerådgiver der har tid.
Telefonrådgivningen er gratis og anonym.

Læs også vores Generelle forbehold

Du kan også læse mere om:
Behandling af svamp (pdf)
Ammerådgivningen
Emnerådgiverne

Søg efter:

Vis side af 23,

med spørgsmål pr side

2012-05-12

Hej ammerådgivere.

Jeg har en datter på knap 3 måneder, som jeg tror har gang i en ammestrejke. Det er så uendeligt frustrerende, for er jo så bekymret for om vores lille pige får mad nok.

Hun har over en længere periode på nogle uger trappet ned på, hvor længe hun spiser. Normalt har hun spist 10-15 min på det ene bryst og 3-5 min på det andet. Til at starte med tænkte jeg, at hun nok bare var blevet en dygtig sutter, så hun stadig fik samme mængde. Men de sidste dage har hun kun ville spise aller højst 10 min af gangen på kun et bryst. I dag har den så været helt gal, og hun har kun spist 2-5 min af gangen 8 gange idag. Herefter bliver hun stiktosset, og det er umuligt at få hende ind til brystet igen. Har prøvet alle tænkelige ammestillinger, men intet fungerer.

Hun gylper også mere, men jeg kan ikke lade være med at tænke; af hvad dog, for hun får virkelig ikke meget mad, sådan en dag som idag.

Jeg ved ikke om jeg bare skal acceptere, at hun har en perioede , hvor det kører sådan, og så trapper det op igen, eller hvad? For er jo så bekymret, og endvidere er det jo også et problem i forholdt til brystbetændelse og faldende mælkeproduktion, er det ikke? Hun vejer lige over gennemsnittet, så hun har indtil dette startede, taget rigtig godt på. Så heldigvis har hun noget at tærre af.

Hun er udover kamp-amningen en glad pige, som lærer en masse nyt for tiden og pludrer løs. Hun tisser også fint og har afføring mange gange dagligt, som dog kan være lidt eksplosiv.

Jeg har tænkt over, om hun mon har haft en dårlig oplevelse ved mit bryst. Jeg har nemlig en ret kraftig nedløbsrefleks, så måske hun bliver forskrækket over den. Hun har det nemlig med at sluge en masse luft, mens det løber kraftigst, så hun skal op og bøvse mange gange undervejs. Jeg har med nogenlunde held, ladet det første tryk løbe ud i en stofble, for derefter at lægge hende til, men det fungerer kun, hvis det løber til før hendes far er kommet over med hende. Så er ammebrikken (som jeg bruger) fuldstændig fyldt op, og det pibler ud af hullerne. Hvis det først løber til efter hendes første sutten, og jeg derefter skal lade det løbe ud i en stofble, er jeg bange for hun ikke gider tage fat igen.

Sådan som det fungerer nu tager hun fat, sutter indtil nedløbsrefleksen for alvor går igang, og så bliver hun ved med at slippe for at få luft. Hun kigger meget intenst rundt og op på mig, og tager så fat igen, måske kun 2 sug og så slipper hun igen. Når det har gentaget sig nogle gange, er jeg måske heldig at det kører fint derud af et stykke tid, eller også stopper hun og stikker i et hyl. Hun har virkelig temperament den pige! Herefter er der ingen chance for at tage amningen op igen.

Åhh, jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre. Heldigvis vågner hun nogle gange om natten (dvs hendes nat). I går vågnede hun kl 21.30 og kl 4 og så igen kl lidt i 8. Her har hun gerne ville spise, men kun 5-8 min, og så er hun faldet i søvn igen. Prøver at vække hende med bøvsetur, puslebords tur, men inden hun er begyndt at sutte, er hun faldet i søvn igen.

Vi har af bare afmagt forsøgt at give hende flasken, både med de få dråber jeg kan finde ud af at håndudmalke, og også med mme. Men hun forstår ikke rigtig den flaske der, så tror ikke rigtig der kommer noget ned. I aftes prøvede vi også at give hende noget af min mælk i en lille sprøjte, og det syntes hun var uendelig sjovt, men spyttede det meste ud samtidig med hun pludrede løs;)

Jeg aner virkelig ikke hvad der foregår, og bliver selvfølgelig ret påvirket af det. Selvom jeg virkelig prøver at tage mig meget meget sammen. Når jeg lægger hende til, er jeg sikker på hun efterhånden kan mærke det på mig. Hun er selv så utrolig urolig når hun sutter, og det smitter af på mig, fordi jeg konstant kigger ned på hende, om hun nu er ved at forsluge sig, eller stikke i et hyl.

Hvad dælen kan man gøre, og hvor længe må dette vare ved, før det går ud over hendes trivsel, vægt og min mælkeproduktion og risiko for brystbetændelse?

Jeg har fra starten kæmpet meget med amningen, pga sår, svamp, stafolykokker i sårene osv. Sårene helede først helt for en måneds tid siden. Så min tålmodighed, mht at malke ud osv, er der desværre ikke meget tilbage af. Ville bare sådan ønske at amninge kunne komme tilbage på sporet, så vi igen kunne nyde det og hinanden. Men ved ikke om jeg er villig til at kæmpe meget længe med dette, selvom jeg ville være ked af at gå over på flasken.

Har du/I nogle gode ideer eller bare et eller andet at sige, som kan trøste og give mig lidt optimisme igen?

På forhånd tak!:)

Mvh. Line

Se svar...

2012-05-01

Min søn tager ikke på

Hej.

Sagen er den at jeg har en søn på 3 uger + 1 dag, og han har kun taget 50 gram på, på 6 dage. Hvilket vores sundhedsplejeske mener er meget alarmerende, så nu er jeg selvfølgelig gået hen og blevet træt af det hele. Og ønsker egentlig mest at slippe for besøg af hende, hvilket jeg jo ikke kan når min søn ikke tager ordentligt på.

Min søn vejede 3565 gram ved fødslen, og er kun oppe på 3600 gram. Så der er selvfølgelig noget der ikke er som det skal være, jeg ammer fuldt ud og vil blive meget ked af det hvis jeg skulle droppe amningen. Men selvfølgelig skal min søn være i trivsel.

Min søn viser ingen ting på mistrivsel, han sover fint og græder meget lidt. Desværre vokser han bare ikke rigtigt. Min sundhedsplejerske mener jeg ikke har mælk nok i brysterne, og det kom egentlig bag på mig, da jeg hele tiden har haft på fornemmelsen at jeg har haft mælk nok, måske endda for meget mælk, da han kløjes meget i det og bliver meget uvenner med mine bryster når han spiser.

Mit spørgsmål er så, hvad kan jeg gøre? Hvis jeg ikke har nok mælk, hvad gør jeg så? Og hvordan får jeg amningen op at køre, så min søn kan komme i trivsel. Jeg vil jo helst ikke undvære at amme ham, men syntes lidt min sundhedsplejerske har taget modet fra mig.

Min søn har fin afføring, og har mange våde bleer, så der er ingen tegn på at han ikke får mad nok ud over selvfølgelig vægten.

Er virkelig frustreret over det nu.

Måske jeg lige skal nævne at min sundhedsplejerske rådede mig til at give ham mad hver time, og lade ham sutte 10-15 min på hvert bryst, for at få amningen i gang. Men når han ligger og sutter falder han i søvn, og er svær at få til at spise igen. Det er næsten umuligt at få ham til at spise så lang tid, og især på det sidste bryst han får.

Hvad kan jeg gøre for at vække hans lyst til at blive ved med at spise? Og er der andet jeg kan gøre.

Se svar...

2012-04-28

Ammer i døgndrift

Kære ammerådgivere. Jeg er fortvivlet. Min søn er 3 uger og 1 dag gammel og amningen har været et helved siden start. Han blev født 10 dage over tid og havde derfor brugt sin madpakke da han kom ud. Hvilket resulterede i at han var umættelig. Det er bare til mælken løber til sagde de på sygehuset. Når han søger og sutter er det fordi han er sulten og så skal han ligges til. Så det gjorde/gør jeg. Men da jeg kom hjem fra sygehuset kørte de første tre dAge med 3 timers amning to timers søvn og så igen tre timer. Han ville kun sove ved mig. Så snart jeg lagde ham fra mig vågnede han og så var det forfra igen med amning. Dette resulterede i meget blødende brystvorter og brystbetændelse. Så da kom jeg på penicilin fik suttebrikker og lille Adam fik en sut som han da også er glad for. Problemet er bare at jeg synes ikke det hjælper. Penicillinen og brikkerne har hjulpet på betændelsen og værterne. Men min kære dreng spiser stadig hele tiden og føler aldrig jeg har fred. Om aftenen dier han hele tiden kun afbrudt af beskift og lidt bøvs og 5 min hvor jeg desperat forsøger at ligge ham fra min, når jeg tror han er faldet hend ved brystet. Jeg ammer gerne fra 20-00:30 hvor han til sidst falder helt hend ved mig i sengen. Så sover han fire timer og vågner så igen, hvor jeg igen kan bruge et par timer på at amme ham til han falder hen igen. Og der fra og resten af dagen er jeg heldig, hvis han sover mere end en time af gangen og gør han er det på mit bryst. Så snart jeg flytter ham vågner han og kræver mad igen. Jeg er fuldstændig udkørt. Føler ikke jeg kan noget eller kantate nogen steder hen. Det eneste der kan få ham til at sove længere. Tid er en kørertur. Hvor han sover hele tiden mens bilen kører. Når hans far kommer hjem fra arbejde sover Adam gerne på mit bryst og far tager så lidt over, så jeg kan få lidt at spise og slippe lidt. Jeg ved godt at det er hårdt arbejde med amning men der er ikke sket nogen ændringer på de tre uger. Tør ikke tage nogen steder for ved bare jeg skal sidde med brysterne fremme hele tiden. Kan det være fordi mælken ikke kommer godt nok ud af vorterne? For han sutter hele tiden og kan hører han synker ind til han lidt forskelligt om det er efter en halv eller hel time falder lidt hen. Men så snart jeg tager ham fra vågner igen og græder. Vil ikke have sut eller vugges. Bare drikke mælk fra mors bryst. Jeg er træt og udkørt og vores hjem ligner et krigsherget landskab alt flyder. Jeg holder det snart ikke ud mere. Græder flere gange dagligt over jeg aldrig har fred og tager mig selv i at blive irriteret på lille Adam. Hvornår vender det. Hvornår er amningen oppe at kører og bliver lettere?

Se svar...

2012-04-22

Mælkeknude

Har fået , det jeg går udfra er en mælkeknude, på en golfbolds størrelse og meget hård. Har masseret, varmet, malket ud og ændret ammestilling så godt som det nu kan lade sig gøre men intet hjælper. Den er ikke ret øm men jeg går jo og frygter at det udvikler sig til en betændelse og det giver mig stress bare tanken om at sku blive syg og tænk hvis jeg ikke er i stand til at kunne mætte min datter hvis det hele stopper til. Synes tankerne og frustrationerne om det fylder mere end selve knuden. Hun er 3 mdr. gammel og bliver udelukkende ammet da hun nægter ar bruge både sut og sutteflaske. Har stået på i 2 dage nu og håber at kunne få DET gode råd om at få flow i det venstre bryst igen. Tak for en i forvejen fantastisk hjemmeside. HEidi

Se svar...

2012-04-13

Træt af amning

I dag runder Oliver 1 måned. Tænk at det er en måned siden at jeg fødte ham. I hele den måned har jeg ammet og det har ikke været noget jeg kigger tilbage på med glæde. Så nu kommer alle kortene på bordet og så håber jeg ikke at jeg støder nogen.

Allerede i graviditeten var jeg negativ overfor amning. Det var absolut ikke noget jeg glædede mig til, men tænkte at det jo er noget man bør gøre, når man får er barn. Udover det læste jeg også om alle dem som havde problemer med amningen og begyndte at sige til mig selv, at jeg nok også ville få problemer.

Da Oliver kom til verden blev han lagt op på mit bryst og tog fat med det samme og suttede derud af. Det var selvfølgelig fedt at han kom rigtigt på med det samme, men fik ikke en større wow-følelse over det.

Har i denne måned heller ikke fået mere lyst til at amme. Synes hverken at det er hyggeligt eller skønt, men er mere bare noget der skal klares, for at han kan få mad. Af og til har jeg været så ked af alt dette amning at jeg har frygtet det så meget. Har frygtet hver gang han vågnede fordi det var lig med amning. Og når han har været vågen har jeg gjort alt for at han hurtigt sov igen, så jeg kunne få fred for amning. Jeg har simpelthen ikke haft ordentlig overskud til ham, og har følt mig som en elendig mor.

Nu efter halvanden uge, med hans mulige mavekneb og overtræthed, er jeg så super træt af det hele igen. Er fysisk og psykisk træt, og er gladest når jeg sover, for så skal jeg ikke amme eller igennem hans quiz om hvad han nu vil. Eller han vil jo pt. nok helst sove, da han har sovet så dårligt på det sidste, og efterhånden er overtræt.

Jeg har i den sidste måned mindst hver anden dag tænkt på at droppe amningen og begynde på flasker. Har lavet plus og minus lister i mit hoved og har grædt en masse. For jer er træt af at amme. Jeg er træt af at være hans sut. Jeg er træt af at have ham hængende på brystet og hele tiden tilbyde ham det, fordi jeg i tvivl om han er sulten. Jeg ved at han får nok mad, da han på 13 dage havde taget 600 g på, men er alligevel i tvivl om han nu er mæt nok, når han er vågen. Eller rettere sagt, har han nu fået mad nok, så han endelig kan få en lang lur.

Det som holder mig tilbage for at begynde på flasken, er selvfølgelig at jeg ved at min mælk er den bedste for ham. Dog synes jeg at det er endnu vigtigere for ham at han har en glad mor der har overskud til ham, end at han får min mælk, men det stikker alligevel i mit moderhjerte. Udover det skræmmer det mig også at der skal laves flasker, rengøres flasker, koges flasker, koges vand osv. Og når han er mega sulten og vil have mad nu, er det nok ikke sjovt først at skulle lave en flaske, imens han skriger på livet løs. Så selv om jeg hader at skulle finde mig bryst frem, så er det jo trods alt hurtigere og lettere.Og så er der jo det med at han har lidt mavekneb nu - modermælkserstatning skulle jo ikke ligefrem være bedre for maven.

Til genæld dagdrømmer jeg om ideen om at jeg ikke behøver at skulle have ham hængende på mit bryst hele tiden, og at jeg kunne slippe for hele tiden at skulle finde brystet frem. Jeg drømmer om ideen om at far bedre kan aflaste mig og også få en hyggestund med Oliver, uden at det inkludere bleskift.

Men jeg synes ikke at det er sjovt at amme, og jeg bliver aldrig vild med det. I dag runder han 1 måned, og om 5 måneder kan jeg tillade mig at drosle ned på det dumme amning, hvis jeg altså ikke når at gå ned over det inden, og ty til flasken.

Se svar...

Vil du være medlem - tryk her

Forside Shop Vi tilbyder Foreningen
SiteMapCopyright Forældre og Fødsel, kontakt: