Hvornår er amning et problem

07-07-2018

Kære Forældre og fødsels ammerådgivning.

Jeg har siden dag ét haft en del problemer med amning. Ømme vorter, ammebrikker, vægttab og gulsot og hermed svækkelse af hendes kræfter og sutteteknik, indlæggelse med lact-aid, vægttab igen, brystbetændelse gange 2, trøske hos hende og mig osv. Det har resulteret i, at jeg er enormt usikker i min amning, og som i sikkert også ved, så findes der et hav af modstridende informationer, appetitspring og tigerspring som alt sammen får en til at tvivle på processen.

Jeg skriver til jer nu, for at få en idé om, hvorvidt min amning stadig har mange problemer eller om min dagligdag er normal, og hvad tidshorisonten er på, at få en lettere hverdag - hvis der er en.

Min datter er 2 måneder gammel nu og vi har en hel del mere end 12 amninger pr. dag, som er MEGET hyppige fra ca. kl 15 til midnat - hun bliver lagt til, når hun er ked og ikke vil stimuleres, have frisk ble eller andet - vi ammer med brik, fordi hun ikke kan danne vakuum selv og nægter brystet, Jeg har indfundet mig med, at vi måske bare skal amme med brik en periode endnu, eller måske hele vejen igennem - vi prøver at slippe af med dem før en amning, midt-i amningen og om natten med jævne mellemrum. Amningerne tager typisk 30-60 minutter, hvoraf stort set alle resulterer i, at min datter falder i søvn - især de kortere amninger. Det har udviklet sig til, at min datter kun kan falde i søvn og sove, hvis hun får et bryst i munden. Derfor har vi fået for vane til natten, at jeg lader hende die ved begge bryster (hun tømmer det første) i ca. 40-60 minutter og så supplerer far med udmalket mælk, som jeg har malket ud dagen før, mens jeg malker ud til næste dag. Her kan hun så selv falde i søvn i sin seng og sover ca. 4 timer selv. Elles sover hun kun i mit skød eller i liggende ammestilling, eller i en barnevogn, der bevæger sig, og hun har nærmest aldrig længere lure om dagen - sker det en sjælden gang, at hun sover 1+ time, så skal jeg helst ligge ved siden af, og brystet skal helst være sut (dog tager hun gerne sut af og til, og især i barnevognen).

Hun har masser af bleer, både af den ene og anden slags, udvikler sig umiddelbart ok, følger sin vægtkurve (som er gennnemsnittet), men sprænger højdekurverne - derfor ser hun slank ud. Hun gylper af og til (en gang om dagen måske), både af den ene og anden slags, men virker ikke ked af det, når det er mavesyren og den bearbejdede mad, der kommer med op. Men hun sover ikke meget og gerne i klatter og uden et bryst i munden, mindre end voksne mennesker.

Mit spørgsmål er, om vores situation er normal? I fald den er, hvornår bliver det så bedre? Jeg kan godt acceptere, at jeg er bundet til sofaen og aldrig kommer længere end i netto hver 3. dag, hvis det er for én eller måske to måneder endnu, men er vores amning et problem, så må jeg jo finde en løsning - og gerne inden far skal tilbage på arbejde. Jeg kan faktisk dårligt spise, tisse og drikke, hvis ikke han varter mig op og baby ikke lige vil sidde i skråstol eller ligge på legetæppe mere end 5 sammenhængende minutter.

Hej med dig

 

Og tak for dit udførlige brev.

 

Du skriver, du har haft udfordringer med “ømme vorter, ammebrikker, vægttab og gulsot og hermed svækkelse af hendes kræfter og sutteteknik, indlæggelse med lact-aid, vægttab igen, brystbetændelse gange 2, trøske hos hende og mig osv”,men jeg læser det også, som at det er overstået igen og det og at hun vokser, som hun skal? 

 

Det, der fylder mest for dig lige nu, er, at din datter foretrækker at være helt tæt på dig hele tiden og gerne med et bryst i munden?? SÅ det vil jeg forholde mig til her…. :-)

 

Amningen er et problem, hvis du føler det er et problem!!

 

Hvis vi nu prøver at vende hele bøtten og se perspektivet fra din datters side: Hun har ligget inde i din mave i omkring 9 måneder og for hende er det den ultimative tryghed, som hun med hud og hår efterstræber efter fødslen. Det der minder mest om denne tryghed er at være helt tæt på dig! Så derfor får du hende mest rolig og hun sover bedst på dit skød eller i den stilling hun har ammet i….!

 

Problemet eller rettere udfordringen er, at din datter vil dig og løsningen er, at du giver hende, hvad hun efterspørger! 

 

SÅ hvis du kan indstille dig på (hvis du gerne vil amme) at det næste stykke tid af dit liv består af en ‘graviditet uden på maven’, så vil du højst sandsynligt få et roligere barn, der trives og vokser. 

Din pige skal forsat have fri adgang til brystet - fortsæt endelig med at lade hende selv bestemme hvornår hun vil spise. Hun har en fint udviklet appetitregulering, så han kan godt selv sige fra og til. Det kan endda være at hun sutter lidt mindre hos dig, når hun automatisk får tryghed. Hun behøver jo ikke længere at efterspørge mad for at få sin mor/tryghed.

 

Rent lavpraktisk skal du have hende hud mod hud, så meget som muligt. Enten inde i sengen, på sofaen eller i hængekøjen. Det betyder også, du skal max aflastes af dit netværk. Ikke noget med hovedrengøring, store middagsselskaber eller komme i bund i haven. Det må mand, veninde eller svigermor etc. klare i en periode! 

 

Hvis du ikke fungerer med SÅ meget afslapning kan du også have din datter i en stækvikle på maven. Her kan hun stadig mærke, lugte og høre dig. Der findes vikleteknikker, hvor du endda kan amme samtidig. Google dig frem til gode vikleteknikker…

 

Det efterfølgende mest spurgte spørgsmål er som regel: ‘Bliver hun så ikke forkælet?’ Svaret er NEJ. Man kan ikke forkæle helt små børn. Jo mere trygt dit barn føler sig, jo mere velafbalanceret bliver hun. Man kan ikke 'opdrage' på så små børn uden det går ud over deres sociale udvikling. Hun udvikler sig kognitivt og lærer at begå sig socialt ved at du aflæser og reagerer på hendes signaler. Og det helt fantastiske ved din datter er netop, at hun er så god til at sige, hvad hun har brug for! Og bare rolig, hun skal nok sige til, når hun er klar til noget mere end din nærhed

 

SÅ svaret på dit sidste spørgsmål: “Er vores situation normal?” Ja, det mest normale er at spædbørn har brug for at være helt tæt på deres mor eller far det meste af tiden. Også når de sover, da netop nærheden gør dem så trygge, at de kan overgive sig til søvnen.

 

Venlig hilsen

Karen Bøhrnsen

Jordemoder, IBCLC og ammerådgiver