Tomhedsfølelse og mælkeproduktion

For 4 år siden fik jeg en dejlig datter. Ret hurtigt derefter skrev den første sygeplejerske i min journal at hun ikke mente min amning kom til at fungere da jeg næsten ingen mælk producerede.

I 4 måneder lagde jeg min datter til brystet hver gang hun meldte sig (hurtigt måtte jeg supplere med flaske efter hvert måltid da hun skreg af sult på trods af at hun tålmodig kunne ligge 15-20 minutter ved hvert bryst og ammede aktivt) jeg malkede ud hver 3-4 Time i alle 4 måneder(hvor jeg kun fik 5-10 ml ud pr. Gang). Vi brugte periodevis flere dage i sengen hud mod hud og jeg drak litervis af hvidtøl og samtlige ammebomber man kunne komme i nærheden af. Intet hjælp og efter 4 måneder måtte jeg grædende erkende at mit store ønske om at fuldamme bare ikke lykkes.

Jeg talte endda med flere læger om primperan som jeg fra udenlandske venner og bekendte har fået at vide er flittigt brugt i udlandet men hver gang jeg nævnte det for lægerne fik jeg at vide at sådan gjorde vi ikke i Danmark.

Jeg har aldrig accepteret at mit inderste ønske ikke kunne lade sig gøre.

Nu er jeg gravid igen i uge 38. Jeg har efter udenlandske fagpersonales anbefaling påbegyndt udmalkning fra uge 35.

Nu er jeg løbet ind i en ny bekymring. Jeg er glad og positiv og har det generelt meget godt. Jeg glæder mig til at blive mor for anden gang men....! Hver gang jeg malker ud får jeg denne her ekstreme tomhedsfølelse indeni. Jeg bliver så ked af det på en måde jeg aldrig har prøvet før uden at kunne sætte ord på hvad det er der gør mig ked af det. Lige så snart jeg pakker pumpen væk og har lagt mælken i fryseren forsvinder den negative følelse og jeg føler mig glad igen.

Er det normalt ??? Jeg hader efterhånden at malke ud fordi det udløser en følelse af håbløshed indeni mig.

Er der noget jeg kan gøre for at slippe af med den følelse og evt. Også øge mælkeproduktionen??

Mvh en mor som virkelig ønsker at amme :)

Kære mor.

Kæmpe stort kram til dig, sikke et forløb i har været igennem. Hvor er jeg ked af at læse, at i helt fra starten af slet ingen opbakning havde eller fik hjælp til at afdække årsagen til at du ikke producerede nok mælk.

Det er rigtigt, at man kan få medicin til at sætte gang i mælkeproduktionen, og det er også rigtigt, at det ikke er så almindeligt i Danmark. Man kan dog diskutere for og imod dette, da primperan egentlig ikke er lavet til at starte eller øge mælkeproduktionen, og derfor tøver mange læger med at udskrive det. På den anden side er bivirkningerne ikke meget slemme, så fordelene ved fuldamning for både mor og barn skal selvfølgelig også vejes op mod ulemperne ved kortvarigt at benytte primperan.

De følelser, du oplever under udmalkningen tænker jeg kommer fra de følelser og oplevelser, som du havde under dit første ammeforløb. Ud af det, du har skrevet, så tror jeg også, at det er den fornemmelse, du har. Vores kroppe husker følelser længe efter vi selv har glemt dem eller skubbet dem væk. Udmalkningen bringer ubearbejdede følelser og minder op, da udmalkningen i dit første ammeforløb måske har været forbundet med mange følelser af frustration, tristhed, afmagt eller andre, negative følelser.

Jeg tænker, at det kan være en rigtig god idé, at du får fat i en ammevejleder, enten en frivillig eller en privatpraktiserende, hvor du kan få talt dit første ammeforløb igennem, og finde en vej til at slutte fred med følelserne omkring det forløb. I kan også se på, hvorfor det ikke ville lykkes første gang og hvad du kan gøre denne gang, for at undgå at det samme sker igen.
Dernæst kan du sammen med vejlederen lægge en plan for, hvordan dit næste ammeforløb kommer bedst muligt fra start. Det kan være en idé at skrive dine ønsker ned og give til din jordemoder når fødslen går i gang, så der kan tages hensyn til dine ønsker og de ting, du har med dig fra dit første ammeforløb.
Desuden kan du aftale med ammerådgiveren, at i tales ved kort efter fødslen også, så der bliver taget hånd om eventuelle problemer tidligt, inden det når at blive for omfattende. En ammerådgiver kan også hjælpe dig med argumenter i fht. lægen, hvis i finder ud af, at du har brug for primperan. Der er dog mange andre ting, der kan og bør undersøges og forsøges, inden man griber til primperan.

Chancen for at amningen lykkes denne gang er dog god, da du allerede inden fødslen er ved at forberede dig ved blandt andet at søge hjælp.
Derudover har du mere mælkeproducerende væv i brysterne her anden gang.
Du har en masse erfaring med dig fra det første ammeforløb, som bestemt også kan være en hjælp for dig.

Det er dog vigtigt, at du får bearbejdet følelserne omkring sit første ammeforløb, så de ikke kommer til at kaste en skygge over det nye forløb og eventuelt spænde ben ved at så tvivl og tage modet fra dig.

Men et nyt og vellykket ammeforløb kan være enormt helende, så jeg tænker, at det er vigtigt, at alle sejl bliver sat ind på at få det til at lykkes. Derfor vil jeg også anbefale, at du allierer dig med en ammerådgiver, der kan være der både før og i dagene og ugerne efter til at give støtte og opbakning.

Jeg krydser fingre for dig og ønsker dig alt det bedste med både den snarlige fødsel og også den nye ammerejse, du snart skal ud på.

De bedste hilsner fra

Camilla M. Olsen, ammerådgiver ved Forældre og Fødsel