Faktaboks
- Du er ikke selv herre over fødslens forløb, men det er godt at kende til mulige konsekvenser af den medicinske behandling, før du takker ja
- Medicinske interventioner og stress under fødslen kan problematisere ammeetableringen
- Kejsersnit, blodtab, s-drop og en lang, stressende fødsel kan forsinke mælkedannelsen
- De første to timer efter fødslen, er uafbrudt hud-mod-hud kontakt vigtig for etablering af amning, både ved vaginal fødsel og kejsersnit
En nyfødt lige efter fødslen
Interventioner under fødslen
Nogle nyfødte spædbørn er længere tid om at blive klar til at die end andre, og hos nogle kvinder vil mælken være længere tid om at løbe til end hos andre. Hvordan ammeetableringen forløber, kan i nogle tilfælde få betydning for resten af dit ammeforløb. Forsinket eller problematisk ammeetablering kan bl.a. skyldes interventioner foretaget under fødslen, og hvad der sker i timerne umiddelbart efter fødslen. Du er ikke selv herre over hvordan fødslen forløber, og hvis noget ikke går som ønsket, er det aldrig din skyld. Nogle fødende vælger dog fødselsinterventioner som fx kejsersnit eller epiduralblokade til, uden at kende konsekvenserne af dem. Interventionerne skal altid vejes op imod alternativet. Derfor kan det være en god idé, at du og din partner eller fødselshjælper forbereder jer inden fødslen, ved at sætte jer ind i, hvilke konsekvenser jeres valg for fødslen kan få for ammeforløbet.
Langvarig, stressende fødsel
En lang, stressende fødsel påvirker både din og din babys forudsætninger for ammeetablering indenfor de første to timer, som er det, sundhedsstyrelsen anbefaler (1). Din oxytocinudskillelse, som aktiverer nedløbsrefleksen og selve prolaktinproduktionen, som står får at mælken bliver dannet, kan være hæmmet af stresshormonerne adrenalin og cortisol. Barnets sutteevne kan også være hæmmet af træthed, lavt blodsukker eller forhøjet eller for lav puls efter en lang fødsel (2). Forsinkelse i mælkedannelsen (senere end 72 timer efter fødslen), kan også skyldes, at du har haft et blodtab over 500 ml., at du har fået kejsersnit, eller at noget af moderkagen stadig sidder tilbage i din krop (2).
Fødestilling
Hvordan du bevæger dig under fødslen, og hvilke fødestillinger du indtager, kan have betydning for hvor hurtigt fødslen forløber. For at barnets hoved kan passere ned igennem bækkenet, afslappes leddene af hormonet relaxin. Bag på dit bækken sidder der to led, som sammen medhalebenet kan give sig under fødslen. Hvis du indtager en position på alle fire under fødslen, giver du plads til, at alle tre led kan give sig. Ligger du på ryggen, skal barnet passere hen over halebenet, der presses op mod fødeåbningen og ud gennem bækkenet, hvor to af leddene er låst (3). Derved kan din baby sidde fast i bækkenet i længere tid og fødslen trække ud, hvis du vælger at føde liggende på ryggen.
Kejsersnit
Måske overvejer du at få planlagt kejsersnit, fordi du er bange for at skulle føde vaginalt. Hvad der er rigtigt for dig, ved kun du, og det er vigtigt, du respekterer dine egne grænser. Hvis du er bange for fødslen, kan det hjælpe at tale processen igennem med en jordemoder og en psykolog eller traumeterapeut. Det kan også hjælpe dig til at træffe den beslutning, der er rigtigst for dig ved at tage fødselsforberedelse, der giver dig konkrete værktøjer til, hvad du selv kan gøre i løbet af fødslen, så du undgår at blive forpint. Det kan give dig en følelse af kontrol i en ukontrollerbar situation. En vaginal fødsel kan virke helende på psykiske traumer, og kan være en meget smuk og empowering oplevelse.
Kejsersnit er dog nødvendigt i nogle situationer. Har du fået foretaget kejsersnit, er det ekstra vigtigt, at barnet kommer op til dig og ligger nøgen på dit bare bryst lige efter fødslen og at det ikke afbrydes de næste to timer. Det er godt for både barnets mikrobiom, så immunsystemet kan udvikles hensigtsmæssigt, samt for stabilisering af barnets blodsukker, temperatur, hjerterytme, vejrtrækning og for ammeetableringen. Har du ikke mulighed for selv at ligge hud mod hud efter fødslen, kan barnet komme hen til din partner eller fødselshjælper og ligge hud mod hud.
Der er forhøjet risiko for, at du oplever forsinket mælkedannelse, hvis du har fået kejsersnit. På 6. dagen efter fødslen er mælkeproduktionen dog som regel oppe på samme mængde som én, der har født vaginalt (4).
Det tager som regel længere tid at komme sig fysisk efter et kejsersnit end efter en vaginal fødsel. At have barnet liggende på tværs over dig ved amning, så fødderne ikke rører ved såret, eller at bruge tvillingestilling kan være hjælpsomt. Efter 2-3 dage kan det også være rart at ligge på siden og amme. Især hvis du er støttet godt op med puder i lænden og under maven (4).
Sugning af barnets luftveje
Hvis barnets mund og næse suges fri for slim efter fødslen, kan slimhinderne i barnets svælg blive hævede og ømme. Dette kan medføre, at barnet ikke sutter, før hævelsen har lagt sig (4), hvorved ammeetableringen kan blive forsinket, og barnet får behov for early feeding for at modvirke for lavt blodsukker. Nyfødte, der trækker vejret eller græder efter fødslen og har god tonus, har ikke behov for at få deres mund og næse suget fri for slim efter fødslen (5).
Epiduralblokade
Før i tiden brugte man mere anæstesi ved epiduralblokade, end man gør i dag. Ældre studier viste, at veerne ofte aftog efter anlæggelse af epiduralblokaden hvilket affødte en kædereaktion af fødselsinterventioner. Kropstemperaturen hos mor og barn steg, hvilket kunne lede til adskillelse af mor og barn efter fødslen, for at undersøge om årsagen til feberen skyldtes, at barnet eller moderen havde fået en infektion (6,7,8). Nogle af de nyere studier viser, at der ikke er øget risiko for ammeproblemer, hvis du har fået epiduralblokade under fødslen (9).
Igangsættelse
Hvis du er gået over din terminsdato er det i Danmark i dag almindelig praksis, at du vil blive tilbudt igangsættelse mellem uge 41+2 og 41+5, så fødslen er afsluttet 42+0. Dette gøres, fordi der er studier der viser, at moderkagen holder op med at virke efter uge 42+0, og at fosteret derefter er i risiko for at dø grundet manglende næring. Sundhedsstyrelsen arbejder i øjeblikket på at udgive en ny anbefaling om igangsættelse af fødsler. Den forventes udgivet ultimo 2021. Der er flere forskellige årsager til at blive sat i gang og forskellige måder at gøre det på. Hvis du bliver sat i gang med vestimulerende drop (S-drop), pumpes der syntetisk oxytocin (syntocinon) ind i kroppen. Dette kan medføre, at din egen krop har sværere ved at producere oxytocin i dagene efter fødslen og at mælkedannelsen derved bliver forsinket (10,11). Oxytocin er det hormon der gør, at du producerer veer, samt at nedløbsrefleksen bliver aktiveret, og mælken kan flyde fra brysterne. Jo mere syntocinon du får i kroppen, jo sværere bliver det for din egen krop at producere oxytocin. Effekten aftager dog, når syntocinon er ude af kroppen igen.
Intravenøs væske
Har du fået store mængder intravenøs væske under fødslen, er der større risiko for, at du oplever øget ødem (væskeophobning) i brysterne, hvilket kan være smertefuldt og gøre det svært for barnet at få godt fat om brystet når det skal die (4). For at fjerne ødemet omkring brystvorterne så barnet lettere kan få fat, kan du anvende metoden Reverse Pressure Softening https://youtu.be/g1CYw1uTiG4 lige inden hver amning.
Har du modtaget intravenøs glucosetilførsel under fødslen, er der øget risiko for, at dit barn får for lavt blodsukkerniveau efter fødslen, hvilket kan gøre det træt og suttesvagt (4).
Referencer
- Nilsson I, Busk-Rasmussen M., Kronborg H. National Klinisk Retningslinje om etablering af amning efter fødsel. Komiteen for Sundhedsoplysning og Aarhus Universitet; 2019.
- Kair LR, Chantry CJ. Low intake in the Breastfed Infant: Maternal and Infant Considerations. In: Breastfeeding and Human Lactation, sixth edition. Burlington: Jones & Bartlett Learning; 2021. p. 313-53.
- Bay A (2013). Smertefri fødsel. People’s Press.
- Hoover et al. Perinatal and Intrapartum Care. In: Wambach K. Spencer B. Breastfeeding and Human Lactation, sixth edition. Burlington: Jones & Bartlett Learning; 2021. p. 177-214.
- Weiner GM, Zaichkin J, Kattwinkel J. Textbook of neonatal resuscitation. 7th ed. Elk Grove Village, In: American Academy of pediatrics, 2016;35-36, 39, 52.
- Lieberman E, Lang JM, Frigoletto F Jr. et al. Epidural analgesia, intrapatum fever, and neonatal sepsis evaluation. Pediatrics. 1997;99(3):415-419.
- Ransjö-Arvidson AB, Mathiesen AS, Lilja G, et al. Maternal analgesia during labor disturbs newborn behavior; effects on breastfeeding, temperature and crying. Birth. 2001;28(1):5-12.
- Viscomi CM. Maternal fever, neonatal sepsis evaluation and epidural labor analgesia. Reg Anesth Pain Med. 2000;25(5):459-553.
- Chang ZM, Heaman MI. Epidural analgesia during labor and delivery: effects on the initiation and continuation of effectice breastfeeding. J Hum Lact. 2005;21(3):305-314.
- https://pri.rn.dk/Sider/27179.aspx lokaliseret 24.6.2021.
- Wambach K, Genna CW. Anatomy and Physiology of Lactation. In: Breastfeeding and Human Lactation, sixth edition. Burlington: Jones & Bartlett Learning; 2021. p. 49-83.