Ny dom indskrænker fødendes selvbestemmelsesret
05-09-2025
Landsretten har i går stadfæstet en dom mod en tidligere privatpraktiserende jordemoder, der assisterede en kvinde, som ønskede at føde hjemme mod anbefalingerne for hjemmefødsel grundet tidligere kejsersnit.
Som vi forstår dommen, betyder den, at retten vurderer, at reglerne om jordemødres virksomhedsområde – hvori pligten til at informere en læge ved komplikationer/risici indgår – vejer tungere end den fødendes ret til fortrolighed og til at frabede sig, at der udveksles oplysninger mellem sundhedspersoner.
Ifølge sundhedsloven har man ret til informeret samtykke og til at sige nej. Dette gælder også for fødende.
En jordemoder, der vurderer, at der er risiko for mor og barn under fødslen, har pligt til at oplyse om risici og opfordre til overflytning og/eller behandlingstiltag, men kan ikke tvinge dette igennem, medmindre den fødende vurderes ude af stand til at træffe beslutninger til gavn for eget helbred.
Hvor hårdt det end lyder, har barnet i maven ikke egne juridiske rettigheder. Det er derfor op til den fødende selv at træffe beslutning om, hvad der er bedst for hende og barnet, ud fra de informationer hun får.
Konsekvenserne af landsrettens stadfæstelse kan, som vi ser det, være:
Indskrænkede valgmuligheder
Mindre reel selvbestemmelse
Retten fastslår med dommen, at en jordemoder kan dømmes for at respektere en fødendes informerede ønske om ikke at blive overflyttet eller have oplysninger delt med hospitalet. Dermed sættes grænser for retten til at sige nej til behandling og til at bestemme over egen krop.
Risiko for flere uassisterede fødsler (frifødsler)
Hvis det eneste valg står mellem hospitalsfødsel, en offentlig jordemoder underlagt regionens retningslinjer – eller slet ingen jordemoder – kan flere forældre ende med at føde uden professionel hjælp. Det kan skabe større utryghed og potentielt øge risikoen i fødselsforløb.
Vi mener selvsagt, at fødende og deres børn skal sikres det bedst mulige sundhedsudfald ved fødsler. En helt afgørende faktor heri er tryghed. Hvad er det, der gør, at nogle kvinder ikke er trygge ved, at fødselshjælp leveres af det offentlige? Og vil en yderligere indskrænkning af mulighederne for selvbestemmelse sikre bedre fødsler for disse kvinder?
Det tror vi ikke.
Derfor bør debatten ovenpå denne dom handle om, hvad der skal til for at skabe et bredt fødetilbud, som gør familierne trygge, og hvordan vi som samfund undgår at kriminalisere de private jordemødre, som formår at favne de kvinder, der ikke har tillid til systemet – og derfor vil gøre alt, hvad de kan, for at bringe deres barn så sikkert og trygt som muligt til verden udenom det offentlige sundhedsvæsen.
Det kræver, at der er de rette regler og kontrolforanstaltninger, som både beskytter den fødendes selvbestemmelsesret og sikrer patientsikkerheden. Uanset om man vælger et offentligt fødetilbud eller vælger at føde med en privat jordemoder derhjemme.
Dommen kan blive et vendepunkt for, hvordan vi som samfund ser på retten til selvbestemmelse i fødslen. Den rejser unægteligt spørgsmålet:
Har gravide reelt ret til at bestemme, eller er det i sidste ende myndighederne, der afgør, hvor og med hvem de må føde deres børn?
04/09-2025
Artiklen er skrevet af:
Næstforkvinde Julie Gjørtz
Forkvinde Signe Amalie Pålsson Nordsted
Tidl. Forkvinde Mie Ryborg Larsen