Mad og amning 13,5 mdr

22-03-2019

Skrevet af -

Min datter er 13,5 mdr og fuldammer nærmest. Dette fordi hun ingen interesse i mad har. Hun sidder med til alle måltider og tilbydes det samme som os, oftest synes hun det er sjovt at lege med og smager på det meste, men mister hurtigt interessen. Vi prøver at indføre snacks gennem dagen, som gives under leg eller på klapvognstur. Vi har kun brugt BLW fra vi startede med mad ved 6 mdr. Jeg har indtil nu bare tænkt, at interessen for mad nok skulle komme. Men hun virker sulten nu, vil amme hele tiden, gerne hver halvetime. Jeg spurgte en sundhedsplejerske til råds, som gik helt i panik over den minimale mængde hun spiser og hun mente at vi skulle "sulte" hende for at interessen for mad skulle vækkes. Det stemmer ikke overens med, hvordan jeg gerne vil være mor og være omkring mit barn, men det vækkede nok alligevel lidt bekymring ift om hun får tilstrækkelig næring. Er der nogle, som har ligende erfaring eller viden, de vil dele? Jeg ønsker ikke at stoppe med at arme, er blot bekymret for om, der er nok næring til min lille pige.

Kære mor.

 

Jeg kan godt forstå, at du bliver bekymret over sådan en udmelding, og jeg forstår også, at det føles helt forkert at skulle tvinge dit barn til mad ved at sulte det. Det er ikke en fremgangsmåde, jeg overhovedet vil anbefale, og det anbefales heller ikke af eksperter på området.

 

Når nu din datter ikke spiser så meget fast føde, så er hun jo bare super privilegeret og heldig med, at i stadig ammer. Børn hverken sulter eller fejlernærer sig som et aktivt valg. Børn har faktisk en fantastisk, intuitiv evne til at mærke, hvilke næringsstoffer de har brug for, og så spise derefter, så hvis de har svært ved maden, så er det vigtigt at finde den egentlige årsag. Her kan en dygtig ergoterapeut med speciale i børn og spisning være en rigtig god hjælp. Der kan jo være anatomiske eller sensoriske forhold i munden, der gør det med fast føde svært for hende, det kan også være, hun bare ikke er klar til at spise mere, end hun gør lige nu. 
Du skriver, at hun jo virkelig prøver, og i har fokus på, at hun inddrages i måltiderne, det er jo rigtig vigtigt og godt at i gør det, så hun kan spejle sig i jer.
Ved ca. 11-13 mdr. ligger der et stort udviklingsspring, og under sådanne spring, er det ikke usædvanligt at opleve, at det ser ud som om, at barnets udvikling regredierer, altså at de går i stå eller ligefrem går lidt tilbage, fordi de bruger så meget energi på at bearbejde alle de nye indtryk og måder at se og sanse verden på, at de simpelthen ikke har overskud til også at øve og anvende nye færdigheder. Ud fra den betragtning, så ville jeg nok give det en måneds tid mere, og se, om der ikke begyndte at ske lidt udvikling i spisningen, nu hvor i er ude på den anden side af det spring. Ellers kan i jo overveje, om i skal have lidt sparring med en dygtig ergoterapeut.
I kan også hjælpe hende ved at snævre udvalget af fødevarer lidt ind, så hun bliver fortrolig med et lille udvalg først, og så efterhånden udvide. Der er meget at lære om mad, både hvordan det ser ud, føles, dufter og smager. Derudover, hvordan det skal håndteres med hænderne for at komme op i munden, hvordan det skal håndteres af tungen for at komme ud til tænderne/ gummerne og blive tygget for derefter at blive flyttet tilbage på tungen og bagud i munden, så det til sidst kan synkes.
Det er også vigtigt at have for øje, at inden for den samme kategori af fødevarer, kan der være store variationer. Tag f.eks. brød. Der er rigtig mange varianter med mange forskellige teksturer og smage. Alle smagene og teksturerne er noget man skal vænne sig til og lære at håndtere inde i munden.
Nu skriver du jo, at hun trods alt får lidt ind, så jeg er ikke umiddelbart voldsomt bekymret i forhold til næring. Du kan jo evt. overveje at supplere med en vitaminpille, der passer til hendes alder, et par gange om ugen.
Jeg håber, at ovenstående er brugbart og kan give dig lidt ro igen.

De bedste hilsner,

Camilla M. Olsen, ammerådgiver ved Forældre og Fødsel