Faktaboks
- Amning skal ikke gøre ondt, men nogle oplever en ømhed på brystvorterne de første dage
- De fleste problemer i de første dage løses ved enkle korrektioner som fx ændret ammestilling eller at starte forfra med hud-mod-hud
- Fysiologisk brystspænding er en tilstand, hvor væske hober sig op i brysterne. Ubehaget kan lindres ved bl.a. Reverse Pressure Softening og at sikre barnet har fri adgang til brystet
- Vær opmærksom på om barnet får tilstrækkelig mælk, ved at holde øje med hvor meget barnet tisser og har afføring, samt de generelle trivselstegn
Mange ønsker at amme
De fleste danske kvinder ønsker at amme og 98,5% starter med at amme efter fødslen (1). Desværre oplever omkring halvdelen af dem problemer med amningen (2). De fleste, der stopper med at amme tidligere end planlagt, gør det indenfor de første seks uger og årsagen er ofte, at de føler, de ikke har mælk nok, at de er udmattede, eller at de har smerter (3). I langt de fleste tilfælde, kan ammeproblemerne afhjælpes ved få korrektioner som gør, at du kan få det ammeforløb du ønsker.
Der er flere ting der kan spille ind på din oplevelse af ammeopstarten. Fødslens forløb, de første timer efter fødslen, størrelsen på barnets mund og dine brystvorter, barnets sutteteknik og parathed m.m. I det følgende kan du læse om nogle af de hyppigste udfordringer omkring amning i den første tid.
Ømme brystvorter de første dage
De første dage inden mælken er løbet til, kan du opleve at brystvorterne føles ømme. Det kan skyldes at dit barn sutter meget energisk, når det sutter på et bryst, der kun indeholder lidt mælk (4). Sørg for at du ligger behageligt når du ammer, og at barnet har åbnet munden helt op, før det tager brystet i munden. En hjælp til at få barnet til at åbne højt op er, at placere dit barns næse ud for brystvorten inden han/hun åbner munden og tænke, at hagen skal røre brystet først. Mange bruger også laid-back ammestilling, som understøtter barnets medfødte reflekser.
Hvis du oplever deciderede smerter i forbindelse med amningen, eller hvis brystvortens form er ændret lige efter amningen (fx som spidsen af en læbestift eller afklemt og hvid på spidsen), er det tegn på, at der er noget ved amningen der skal rettes til. Oftest kan smerterne afhjælpes ved at korrigere barnets sutteteknik eller ændre ammestilling. Nogle kvinder oplever et misforhold imellem størrelsen på barnets mund og moderens brystvorte. Hvis du har meget store eller lange brystvorter og dit barn en meget lille mund, kan det være svært for barnet at få brystet ind i munden. Hvis du oplever, at barnet ikke kan tage brystet i munden og det slet ikke dier, er det vigtigt du vedligeholder din mælkeproduktion ved at du malker ud minimum otte gange i døgnet. Du kan give barnet din udmalkede mælk, fx på en ske eller en lille kop de første dage. En ammevejleder kan hjælpe dig med at komme i gang med amningen. I langt de fleste tilfælde har størrelsen eller formen på bryster og brystvorter dog ingen betydning for, om amningen kan lykkes.
Fysiologisk brystspænding
De første fem dage øges mælkeproduktionen fra i gennemsnit 37 ml. pr. døgn til i gennemsnit 500-700 ml. pr. døgn. Derefter stiger mælkeproduktionen kun langsomt og er ved seks måneder på i gennemsnit 800 ml. og øges typisk ikke derefter. For at øge mælkeproduktionen så hurtigt i starten, øges blodgennemstrømningen i brysterne, hvorved mange kvinder oplever at få ophobning af væske (ødem) i det væv der omgiver mælkekirtlerne. Det kan give meget spændte, hævede og ømme bryster. Brystspændingerne kan gå helt op i armhulen, da brystvævet strækker sig helt derop. Hvis du har fået store mængder intravenøs væske under fødslen, kan det bidrage til endnu mere ødem i brysterne (5). De fleste oplever at den fysiologiske brystspænding opstår 36-96 timer efter fødslen og aftager langsomt efter 24 timer. For nogle få kan væskeophobningen dog vare ved i op til 14 dage (6). Fordi hævelsen for de fleste opstår, når de er blevet udskrevet fra hospitalet og inden sundhedsplejersken har været der, står mange alene med problemet, og nogle vælger at stoppe amningen pga. smerter. For at lindre ubehaget er der nogle ting du kan gøre:
- sikre at barnet har fri adgang til brystet
- læg barnet til ved de første tegn på at barnet vil sutte
- undgå stramme bh’er eller toppe
- bruge kolde omslag mellem amningerne
Hvis brysterne er så spændte, at barnet har svært ved at få fat, kan du anvende en teknik, der hedder ”Reverse pressure softening” umiddelbart inden barnet lægges til. Teknikken fjerner væskeophobningen fra området omkring brystvorten og gør, at barnet lettere kan få fat. Teknikken skal anvendes inden hver amning så længe der er væskeophobning. Nogle vælger at malke lidt ud inden barnet lægges til, især hvis der er meget tryk på nedløbet. Hvis du gør det, er det særdeles vigtigt du fjerner ødemet inden udmalkningen, da du ellers kan få øget ødem omkring brystvorten (5).
Forsinket mælkedannelse
Normalt løber mælken til indenfor de første 2-3 døgn efter fødslen. Du kan mærke mælken er løbet til, når du kan høre aktive synkelyde hos barnet, se lidt mælk dryppe fra det modsatte bryst under amningen, samt evt. opleve en summen eller sitren i brystet, når mælken begynder at løbe. Det er dog ikke alle der mærker dette. Nogle kvinder, især førstegangsfødende, oplever at mælkedannelsen ikke er kommet i gang 72 timer efter fødslen. Det kan skyldes, at dine bryster ikke stimuleres tilstrækkeligt eller særlige forhold hos dig som hæmmer det mælkeproducerende hormon, prolaktin, i at blive dannet. Det kan fx være at der sidder en rest af moderkagen tilbage, at du har mistet meget blod under fødslen, at du har polycystisk ovariesyndrom, en sygdom i hypofysen, er overvægtigt, har diabetes-1 eller har fået foretaget brystreduktion (4).
Hvis du oplever forsinket mælkedannelse, kan du prøve at løse det ved at ligge hud-mod-hud med dit barn det meste af tiden, at tilbyde brystet til barnet ofte og minimum 8 gange i døgnet, samt at stimulere brystet yderligere ved håndudmalkning efter eller imellem amningerne. Vent også med at introducere en sut for barnet til amningen er veletableret (4). Det er vigtigt du holder øje med dit barns generelle trivselstegn og får hjælp af en sundhedsfaglig til løbende at vurdere hvordan det går. Se i Sundhedsstyrelsens pjece Tjek bleen hvordan du holder øje med barnets trivselstegn, samt om barnet har vandladning og afføring svarende til alderen.
Hvis du oplever problemer med at få ammeetableringen i gang, eller du støder på problemer i ammeforløbet uden at der er en åbenlys årsag, kan du overveje at prøve at ”starte forfra” med hud-mod-hud kontakt inden andre metoder tages i brug. Når du skal starte forfra sammen med dit barn, efterligner I den naturlige proces der forgår lige efter fødslen (7). Forbered dig på, at det kan tage flere timer, så hav noget at drikke og evt. lidt at spise ved siden af dig. Læg dig godt til rette på ryggen i sengen med puder i nakken, under armene og evt. under knæhaserne, så du føler du ligger godt. Gardinerne må gerne være trukket for, og belysningen dæmpet. Læg dit barn på maven uden tøj på, oven på dit nøgne bryst. Barnet må gerne have ble på og evt. en tynd hue, hvis det har svært ved at holde varmen. I kan lægge en dyne over jer begge, så I ikke bliver kolde. Det der er vigtigt nu er, at barnet bruger sine medfødte instinkter til selv at finde brystet, snuse og røre ved brystet, slikke på brystet og til sidst tage brystet i munden. Du skal altså ikke hjælpe barnet med at få brystet i munden. Det kan tage alt fra en halv time til flere timer, før barnet selv tager brystet. Hvis dit barn er meget uroligt, kan du give det lidt af din udmalkede mælk på en ske, en sprøjte, eller på kop. Måske falder barnet i søvn på dit bryst uden at have taget brystet i munden. Hvis det sker, så lad barnet sove. Det kan være mere oplagt når det vågner igen. Effekten af at starte forfra på denne måde kan være stor. Dels fordi du udskiller oxytocin, når dit barn bevæger sig rundt på dit bryst og det stimulerer nedløbsrefleksen, dels fordi barnets hjerterytme, vejrtrækning, temperatur og blodsukkerniveau stabiliseres (7). Når barnets nervesystem reguleres og dets krop kommer mere i ro, er der mere overskud til, at det kan aktivere sine medfødte reflekser, og lære hvordan det skal tage fat om brystet.
Referencer
1: Kronborg H. Er amning for alle? (MPH afhandling). Aarhus University. 2000.
2: Nilsson I. Less is more. Early discharge following birth – how do we support mothers to effective breastfeeding? (PhD thesis). Aarhus University. 2016.
3: Smith LJ. Postpartum Care. In: Wambach K. Spencer B. Breastfeeding and Human Lactation, sixth edition. Burlington: Jones & Bartlett Learning; 2021. p. 247-312.
4: Almindelige ammeproblemer I: Sundhedsstyrelsen. Amning – en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; 2018. p. 165-90.
5: Hoover et al. Perinatal and Intrapartum Care. In: Wambach K. Spencer B. Breastfeeding and Human Lactation, sixth edition. Burlington: Jones & Bartlett Learning; 2021. p. 199-201.
6: Humenick SS, Hill PD, Anderson MA. Breast engorgement: patterns and selected outcomes. J Hum Lact. 1994;10(2):87-93.
7: Det normale ammeforløb I: Sundhedsstyrelsen. Amning – en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; 2018. p. 92-135.