Brystbetændelse

Forfatter Julia Schiønning Truong, sygeplejerske, IBCLC, CEO ’Den Bedste Start’ (feb. 2024)

Fakta

  • Mellem 10-20% af alle ammende mødre udvikler brystbetændelse og det er en hyppig årsag til at kvinder ender med at stoppe med at amme før ønsket.
  • Man skelner mellem brystbetændelse UDEN baktterier (inflammation) som kan behandles med ammevejledning og brystbetændelse MED bakterier (infektion) som også kræver antibiotika-behandling.
  • Brystbetændelse kan forebygges med gode amme-vaner, som amning efter barnets behov og gode ammestillinger.

En ammende med brystbetændelse

Brystbetændelse øger risikoen for ammestop

De fleste nybagte mødre i Danmark ønsker at amme og hele 97% - 99,5% opstarter amning lige efter fødslen (1). Desværre oplever omkring halvdelen af dem at have udfordringer og mellem 10-20% af alle ammende mødre udvikler brystbetændelse (2).

Brystbetændelse er en hyppig årsag til at kvinder ender med at stoppe amningen før ønsket og planlagt. Det er derfor rigtig vigtigt at forebygge og mindske risikoen for brystbetændelse, at lindre og afhjælpe symptomer, samt at forsøge at bremse udviklingen og forhindre forværring.

Risikoen for at udvikle brystbetændelse er størst i løbet af de første 6 uger efter fødslen og igen senere ved overgangen fra fuldamning til delvis amning (2).

To typer af brystbetændelse

Der skelnes mellem brystbetændelse UDEN bakterier (inflammation) og brystbetændelse MED bakterier (infektion). Brystbetændelse uden bakterier kan behandles med ammevejledning og håndkøbsmedicin som Paracetamol og Ibuprofen, hvorimod en brystbetændelse med bakterier skal suppleres med antibiotika (2).

Det kan være rigtig svært selv at skelne de forskellige tilstande fra hinanden da symptomerne ligner meget og hvis du er i tvivl kan du med fordel kontakte en IBCLC ammekonsulent, din sundhedsplejerske eller evt. egen læge med henblik på en vurdering.

Det er dog vigtigt at du, ligeså snart du oplever symptomer på brystbetændelse, selv går i gang med at lindre og symptombehandle. Ofte kan man nemlig selv tage det i opløbet og på den måde være heldig at slippe for både at blive rigtig syg og for penicillinkur.

Symptomer

Både brystbetændelse uden bakterier (inflammation) og brystbetændelse med bakterier (infektion) kan give symptomer som b.la. rødme, varme, hævelse, smerte i et lokaliseret område af brystet, temperatur over 38,5 C˚samt kulderystelser og påvirkning af almentilstand i form af utilpashed, træthed, kvalme og ømhed i hele kroppen (2).

Brystbetændelse uden bakterier

Ifølge nyeste viden skyldes irritation i mælkegangene og hævelse af bindevævet skyldes et misforhold mellem mælkeproduktionen og udtømningen, f.eks. som ved overproduktion (2). Hævelsen forsnævrer mælkegangene så mælken får sværere ved at flyde frit, og lidt ligesom en ond cirkel, kan dette medføre mere mælkeophobning og igen mere hævelse og forsnævring.

Brystbetændelse med bakterier

Mener man skyldes en ubalance inde i brystets bakterieflora, formentligt pga. overproduktion af mælk, og/eller via bakterier fra sår på brystvorten. Ophobet mælk i brystet giver også gode vækstbetingelserne for bakterier og derfor er det særlig vigtigt at være opmærksom på både overproduktion og sår (2).

Fysiologisk brystspænding

På cirka 3-5 dagen ”løber mælken til” og den gullige råmælk erstattes med blivende hvidlig mælk (3). Mange mødre oplever i denne forbindelse en fysiologisk brystspænding, som. Hvis brystspændingen føles ubehagelig eller smertefuld, kan man forsøge at afhjælpe med hyppig amning efter barnets behov, varmt bad, kolde omslag, blid brystmassage og evt. Paracetamol og Iboprofen. Tilstanden er helt normal og går over i løbet af en uges tid (2).

Risikofaktorer for udvikling af brystbetændelse kan bl.a. være:

  • Tidligere brystbetændelse.
  • Overproduktion af mælk og overstimulering med f.eks. en brystpumpe, kan vanskeliggøre at brystet bliver ordentlig “tømt”.
  • Uhensigtsmæssig sutte og amme-teknik kan føre til smerter, sår og revner der kan fungere som indgangsport for bakterier, og at barnet ikke fjerner mælken ordentligt fra brystet.
  • For lange tidsintervallerne imellem amningerne, f.eks. hvis man springer en amning over eller strækker tiden måske ved at tilbyde barnet en sut.
  • Længerevarende tryk mod brystet fra f.eks. stramtsiddende tøj.
  • Pludselig ammestop eller hurtig nedtrapning af amning.
  • Blokering af en mælkegang, f.eks. White spot, som viser sig ved en hvid prik på brystvorten som forhindrer mælken i at løbe ud.

Behandling og lindring

Amning efter barnets behov

Det vil sige lige så tit og lige så længe som barnet vil. Man kan nemt komme til at overstimulere brystet hvis man også bruger en brystpumpe, og da barnet ofte sutter mere effektivt er dette at foretrække (2). Hvis dit bryst er knudet/hårdt/ømt/rødt i et bestemt område, kan du forsøge med en ammestilling der specifikt er god til at tømme det område. Det kan du læse mere om i artiklen “Amme-stillinger”.

Ro og hvile

Husk at passe godt på dig selv. Det kan være hårdt at være en ammende mor, især hvis man oplever udfordringer med amningen og er plaget af brystbetændelse. Sørg for at få hvilet dig rigtig godt og brug gerne masser af tid hud mod hud med dit barn. Det er både godt for humøret, da ”kærlighedhormonet” Oxytocin udskilles når i ligger hud mod hud og det kan også have en gavnlig effekt på amningen idet barnets suttelyst stimuleres når det ligger hos dig (3).

Brystmassage

Hvis dine bryster er meget tunge, spændte og ømme kan du prøve at lindre dette ved hjælp af blid brystmassage (2). Du kan læse mere i artiklen om Terapeutisk brystmassage og evt. se videoen for instruktion. Husk at være meget opmærksom på at hård massage let kan forværre tilstanden.

Lymfedrænage – Tryk

Hvis dit barn har svært ved at få godt fat på brystet fordi det er så spændt, kan du forsøge at “dræne” området rundt om brystvorten for ophobet væske (ødem). Dette kan gøres ved hjælp af lette tryk hele vejen rundt om brystvorten, på det brunlige område der hedder Areola. Trykkene skal være af minimum 1 minuts varighed, hvor du starter helt tæt på brystvorten og bevæger dig ud ad og rundt på areola, i takt med at ødemet flyttes væk fra vorten så barnet bedre kan få fat (2).

Hånd-udmalkning

Du kan også forsøge at hånd-udmalke en smule inden barnet lægges til. Nogle mødre synes at det hjælper at bruge varme til at at sætte nedløbsrefleksen i gang så mælken lettere kan flyde. Det kan f.eks. være et varmt bad eller lidt varme fra en varmepumpe som kan forsøges lige inden amning, og evt. i kombination med den blide massage (4). Du kan læse meget mere om det i artiklen ”Udmalkning”.

Kølige omslag

Prøv med kølige omslag brystet i 10-20 minutter imellem amningerne. Dette kan være med til at nedsætte hævelsen og lindre smerterne (2)

Håndkøbsmedicin

Paracetmol og Ibuprofen kan tages som anvisningerne, og kan hjælpe på både smerter og hævelse (2).

Antibiotika-behandling

Hvis brystbetændelsen er uden bakterier, burde ovenstående hjælpe i løbet af 12-24 timer.

Hvis ikke, må bakteriel brystbetændelse mistænkes og du bør kontakte egen læge for undersøgelse (f.eks. podning fra sår og prøve fra mælken) samt evt. opstart af antibiotikabehandling. Hvis du ska behandles med antibiotika er det vigtigt at du fortsætter med at amme dit barn efter behov, og det kan være en god idé at få hjælp til at vurdere hvordan du bedst kan forebygge det efterfølgende.

Barnets tarmflora kan blive påvirket af antibiotikaen, dette kan give mavekneb, men under normale omstændigheder, ikke alvorlige bivirkninger. I sjældne tilfælde kan en brystbetændelse udvikle sig til en byld (abces), hvis ikke den behandles korrekt eller i tide (2).

Forebyggelse

Der er heldigvis rigtig mange ting du selv kan gøre for at forebygge brystbetændelse.

  • Amning efter barnets behov kan være med til at forebygge udviklingen af brystbetændelse. Når barnet får mulighed for at amme lige så ofte og lige så længe det vil, er det med til at sikre en god mælkeproduktion som justeres af barnets appetit, samt at mælken tømmes effektivt fra brystet og ikke ophobes (3).
  • Gode hensigtsmæssige ammestillinger

F.eks. tilbagelænet amning også kaldet Laid back breastfeeding, er bl.a. med til at forebygge smerter og udvikling af sår, som øger risikoen for brystbetændelse (3). Du kan læse mere om fordelene ved tilbage lænet amning i artiklen “Laid back breastfeeding / Tilbagelænet amning”.

  • Skift gerne mellem flere forskellige amme-stillinger.

Brystet tømmes bedst i det område hvor barnets hage er når det sutter. Ved at skifte amme-stilling kan du tømme brystet i forskellige områder og på den måde sikres en god mælkeproduktion samt forebyggelse af mælkeophobning/knuder.

Referencer

1: Sundhedsstyrelsen. (2023). Amning - en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; Kapitel 1, Amning før og nu.

2: Sundhedsstyrelsen. (2023). Amning - en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; Kapilet 9, Almindelige ammeproblemer.

3: Sundhedsstyrelsen. (2023). Amning - en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; Kapilet 6, Det normale ammeforløb.

4: Sundhedsstyrelsen. (2023). Amning - en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; Kapilet 7, Udmalkning